Så blev det tid til årets første koncert, og det blev faktisk en rigtig glimrende en af slagsen. Det var en koncert med kun få lavpunkter og nogle fantastiske højdepunkter. Iron and Wine har på de seneste 2 album haft en 70'er agtig rocklyd, hvilket også var udgangspunktet for aftenens koncert. Det betød dog også, at når der blev spillet numre fra de ældre album, så var de meget forskellige fra de oprindelige. Det led nogle af dem desværre lidt af især den ellers fremragende "Sunset Soon Forgotten". Til gengæld var der andre numre, hvor instrumenteringen virkelig gav numrene et nyt liv herunder "Free Until They Cut Me Down","House by the Sea" og "Boy with a Coin". Derudover var "Wolves (Song Of The Shepherd's Dog)", som udviklede sig til en energisk jam-session, samt en af mine favoritter "He Lays In The Reins" ret fantastiske.
Aftenens højdepunkt var dog uden tvivl ekstranummeret, som var et magisk øjeblik. Sam Beam kom ud alene på scenen med sin akustiske guitar, og begyndte at kommunikere lidt med publikum omkring den forestående Super Bowl, og jokede med om vi ikke selv kunne finde på en tosset sport at følge med i, "like kicking a pighead around" . Herefter slog han guitaren minimalt an og sang "Flightless Bird, American Mouth" næsten ren a cappella. Et smukt øjeblik... (Jeg har vedhæftet den bedste version, som jeg kunne finde på nettet, men det lever desværre ikke rigtig op til Voxhall-versionen.)
Så selvom jeg lidt manglede at han/de spillede Jezebel og Trapeze Swinger, så var det en rigtig stor oplevelse.
Så er det igen blevet tid til min liste over de 10 bedste plader fra 2010.
10. Kristin Hersh - Crooked
Kristin Hersh har på sit 7. soloalbum valgt en helt ny måde at udgive musik på, da den er udkommet som en bog. Man kan så downloade musikken, der hører til bogen, og nogle ekstra EPs og video og en masse andet bonusmateriale.
Musikken er meget lig hendes plader med Throwing Muses med enkelte afstikkere, og efter min mening er det en af de bedste soloplader, som hun har lavet.
9. Jónsi - Go
Sigur Rós forsangeren har på sit første soloalbum gået i en mere "poppet" og elektronisk retning i forhold til, når han er sammen med bandet. Der er dog også en nogle af sangene, der ligeså godt kunne findes på et album med Sigur Rós.
Albummet når ikke op på helt samme niveau, som de fleste af Sigur Rós's albummer, men mens vi venter på næste mesterværk fra dem, så kan sagtens bruge noget tid med denne. Desuden kan filmen Go Quiet også anbefales, hvor sangene fra albummet fremføres "stripped-down". Filmen er instrueret af Dean DeBlois, som også stod bag Sigur Rós's fantastiske film "Heima".
8. Blitzen Trapper - Destroyer of the Void
"Destroyer of the Void" er det første album, som jeg er stødt på med Blitzen Trapper. Men jeg skal helt sikkert til at finde nogle flere med dem, da de allerede har udgivet 5 album.
Inspirationskilderne er mange og deres musik er en blanding af 70'er rock og en god gedigen omgang americana, men det veksler utrolig meget mellem rock, vokalharmonier og ballader. Der er dog et nummer "Heaven and Earth" som stikker ud som et af de bedste numre, som jeg har hørt i år.
7. Lone Wolf - The Devil & I
Videre til Lone Wolf som er kunstnernavn for engelske Poul Marshall, og det er hans første plade under dette navn. Musikken er meget blandet men generelt med en melankolsk undertone. Poul Marshall har en rigtig god stemme, og gennemgående er pladen rigtig godt produceret med en meget klar lyd, hvilket man også kan høre på youtube-klippet.
Det er ikke et album, der har fået særlig megen omtale, men det ændrer sig forhåbentligt, for det er virkelig et godt album.
6. Ben Folds & Nick Hornby - Lonely Avenue
Videre til et album, som ikke har fået specielt gode anmeldelser, hvilket jeg synes er en skam. Det er et ret utraditionel samarbejde mellem en af mine favoritsanger og favoritforfatter, så jeg er måske lidt forudindtaget.
Nick Hornby har skrevet teksterne i en novelleagtig stil, og Ben Folds har efetrfølgende lavet musikken til teksterne. Det er ikke alle numre, der er lige gode pga. arbejdsformen, men der er generelt en høj kvalitet på albummet.
5. Midlake - The Courage of Others
På Midlakes tredje album har de ladet sig inspirere af den engelske folkrock fra 70'erne. Det er et album, som har modtaget meget blandet anmeldelser, hvilket jeg synes er synd. Efter "The Trials of Van Occupanther" var der nok forventning om et album, som var ligeså let tilgængelig. Det er et album, som skal høres mange gange, og selvom der ikke er en "Roscoe" (Midlake's hit fra "The Trials of Van Occupanther") på albummet, er det stadig et meget helstøbt album med næsten ene af gode numre.
Jeg har linket til sangen "Acts of Man", men jeg kunne have valgt så mange andre.
4. The Tallest Man on Earth - The Wild Hunt
Kristian Matsson (The Tallest Man on Earth) har i 2010 fået sit store gennembrud med "The Wild Hunt", og det er helt fortjent. Der er meget Bob Dylan over både musikken og især hans stemme.
Udover "The Wild Hunt" har han i 2010 også udgivet EP'en "Sometimes the Blues is Just a Passing Bird", som også er fremragende.
Jeg har linket til sangen "Love is All", som er en af mine personlige favoritter fra 2010.
3. Arcade Fire - The Suburbs
Arcade Fire's tredje album er langt mere lyttervenlig end deres forrige albums "Funeral" og "Neon Bible". Der er rigtig mange gode numre på pladen, og den kan varmt anbefales.
Musikken er mere pop/rocket end de ovennævnte, og de lyder også som om, at bandet har gjort alt for at genopfinde sig selv.
2. The National - High Violet
"High Violet" blev The National's kommercielle gennembrud, og jeg synes også, at albummet er lettere tilgængeligt end deres tidligere (ellers glimrende) albums. Men det er stadig en stor overraskelse for mig.
Musik og tekster bevæger sig stadigt indenfor det melankolske og med titler som "Terrible Love", "Sorrow" og "Afraid of Everyone", så kan det heldigvis aldrig blive et alt for mainstream band.
Og så skal jeg i øvrigt til koncert med dem i februar.
1. Eels - End Times
Det er et album, som jeg allerede har anbefalet tidligere, og det holder stadigvæk. Albummet har E indspillet i sin kælder og albummet er hovedsageligt indspillet af ham selv.
Albummet omhandler et brudt forhold og følelserne, som man sidder tilbage med efterfølgende. Det er selvfølgelig et meget deprimerende album, men der er også plads til en smule håb, og så er den også fyldt med E's galgenhumor.
Andre albums som jeg kan anbefale:
Antony & the Johnsons - Swanlights
Band of Horses - Infinite Arms
Best Coast - Crazy for You
The Black Keys - Brothers
Horse Feathers - Thistled Spring
John Grant - Queen of Denmark
Local Natives - Gorilla Manor
S. Carey - All We Grow
Sufjan Stevens - All Delighted People EP
Tim Kasher - The Game of Monogamy
Yeasayer - Odd Blood
Jeg er faldet over bandet OK Go, og deres fantastiske one-take musikvideoer. Jeg ved ikke rigtigt, om musikken er lige mig, men videoerne tror jeg aldrig bliver kedelige.
Det hele startede med videoen til "This Too Shall Pass":
Jeg er faldet over denne musik-side, hvor der er nogle glimrende live-optagelser fra specielle lokationer. Det er fyldt med upcoming-bands og singer/songwriter alle indenfor den "alternative" musikgenre. Det er også rart at se at der er lavet flere optagelser med danske bands.
Jeg har lige udvalgt nogle få, men der er heldigvis nok at gå i gang med.
Min favoritplade fra 2010 er indtil videre Eels's "End Times". Pladen har E indspillet i sin kælder og albummet er hovedsageligt indspillet af ham selv. Selv om Eels har et imponerende bagkatalog, så står denne for mig som hans bedste.
Pladen omhandler et brudt forhold og følelserne, som man sidder tilbage med efterfølgende. Det er selvfølgelig en meget deprimerende plade, men der er også plads til en smule håb, og så er den også fyldt med E's galgenhumor.
Jeg har udvalgt tre stærke numre - især On my feet - som er det sidste nummer på pladen.
Dette er min liste over de bedste albums fra 2009:
10. The Black Heart Procession - Six The Black Heart Procession har på Six igen lavet en plade, der beskriver livets skyggesider. Musikken er mørk og dyster og pladen virker utrolig sammenhængende.
De stærkeste sange på pladen er When you finish me, Drugs og Forget my heart.
9. Dinosaur Jr. - Farm Dinosaur Jr. har i 2009 udgivet deres 9. studiealbum, og Dinosaur Jr. lyder stadig som de har gjort i de sidste 25 år. Musikken er stadigvæk kendetegnet ved J Mascis helt specielle guitar-lyd og hans skrøbelige vokal.
Der bliver ikke opfundet nogen dybtallerken på Farm, men bandet beviser stadig, hvorfor at bandet har været et af de mest indflydelsesrige band indenfor den alternative rockscene i 80'erne og 90'erne. Farm er vel et af deres bedste albums nogensinde.
De bedste sange er Pieces, Plans og Said the People.
8. The Antlers - Hospice Brooklyn-trioen The Antlers udgav i 2009 deres tredje album Hospice. Albummet handler om 2 personer, der møder hinanden på et hospice.
Musikken er stemningsmættet og passer fremragende til sangenes handling om liv og død samt drømme.
De stærkeste sange er selvom at det er en plade som skal ses som en helhed Sylvia, Atrophy og Wake.
Dette er en plade som sagtens kunne være en endt længere oppe på listen, hvis jeg havde kendt til den tidligere på året.
7. Sonic Youth - The Eternal Støjrockens godfather har i 2009 udgivet deres 16. studiealbum The Eternal. Bandet er langtfra banebrydende med dette album. Til gengæld virker de langt mere målrettet end længe, og man kan sige at de er tilbage ved fordums styrke.
Sangene er skarpe og leveres med gejst, og pladen er knap så eksperimenterende som de forrige. Dette klæder bandet. Sonic Youth beviser på denne plade, at der stadig er lang til pensionsalderen.
De bedste sange er Antenna, What We Know og Walkin Blue.
6. Broken Records - Until the Earth Begins to Part
Broken Records debutalbum er et yderst vellykket album. Musikken er en god blanding af folk/rock, og leder tankerne hen på the Waterboys og et af mit egne favoritband Midnight Choir. Der benyttes udover guitar, bas og trommer også violiner, trompeter, klaver, mandolin, ukulele og cello.
Armbevægelserne er store og musikken er pompøs, men jeg synes at det holder hele vejen.
De bedste sange fra pladen er If The News Makes You Sad, Don't Watch It, A Promise og Wolwes.
5. Animal Collective - Merriweather Post Pavilion Animal Collective's har på deres 9. studiealbum formået at skabe en plade, hvor deres anarkistiske tilgang til musikskrivningen går hånd i hånd med de gode sange. Der kan helt sikkert hentet inspiration fra the Beach Boys især på den vokale front. Musikken er dog så rodet og anderledes, at pladen kan stå helt alene.
Pladen er helt sikkert en klassiker og vil nok på de fleste årslister ende på førstepladsen.
De stærkeste sange på pladen er In the Flowers, My Girls og Daily Routine.
Det syvende studiealbum fra bringer ikke meget nyt i forhold til tidligere, men er endnu engang et bevis på, at Jeff Tweedy simpelthen ikke kan lave en dårlig plade.
Musikken ligger sig tæt op af deres forrige plade den melodiøse Sky Blue Sky, men med enkelte afstikkere som vækker minder om mesterværket A Ghost is Born. De bedste sange er One Wing, Bull Black Nova og Country Disappeared.
Man kan kun blive imponeret over, at bandet kan blive ved med at have et så højt niveau på deres plader.
Debutpladen fra the XX har høstet en masse fortjente roser. Det er en plade uden de store armbevægelser, men er derimod et bevis på at man kan nå langt med en minimalistisk tilgang til sangskrivningen.
Musikken er dyster og er ellers opbygget omkring de to vokalister Romy Madley Croft og Oliver Slim fremragende sammenspil.
De stærkeste sange er Crystalised, Heart Skipped A Beat og Shelter.
2. Antony & the Johnsons - The Crying Light Det tredje album fra Antony And The Johnsons fortsætter på mange måder i den samme rille som de to tidligere albums. Musikken er dog knap så pompøs og eksperimenterende som tidligere og på visse sange er tonen ligefrem poppet.
De bedste sange er Her Eyes Are Underneath The Ground, Epilepsy Is Dancing og Another World.
Det tårnhøje niveau fra I am a Bird Now kan ikke holdes helt, men The Crying Light er fra start til slut en stor oplevelse, der kun vokser for hver gennemlytning.
1. Phoenix - Wolfgang Amadeus Phoenix Phoenix var for mig et helt ukendt fransk band inden dette år startede. Albummet er fyldt med gode popsange med små finurlige opbygninger, guitarriffs og synth-lyde. Pladen er nem at komme til men gemmer stadig på en masse overraskelser ved flere gennemlytninger.
De stærkeste sange fra pladen er Lisztomania, Lasso og Countdown.
This is a list of the best music albums of 2008. Feel free to comment.
10. The Gutter Twins - Saturnalia The idea of Dulli and Lanegan collaborating together as the Gutter Twins has been in the works since 2003. But it wasn't until last year that the pair finally turned their full attention to the project. Saturnalia, the Gutter Twins' debut, was released earlier this year by Sub Pop. The album is yet another exploration of the dark side.
9. Thalia Zedek Band - Liars and Prayers Thalia Zedek's second album for Thrill Jockey finds the ex-Come frontwoman in fine voice and backed by a band who know just how to present her songs. A very political record - the title refers to those who lie and those who pray - LIARS AND PRAYERS finds Zedek's wonderfully coarse voice enveloped by simple but moving arrangements and the best set of songs she has written since her Come days.
8. Cloud Cult - Feel Good Ghosts (Tea-partying Through Tornadoes) The group, led by Craig Minowa, might best fit in the electronica-folk-indie-chamber-pop-rock genre. That won't really give you an idea of what goes on through the 13 tracks of Cloud Cult's latest album, Feel Good Ghosts (Tea-partying Through Tornadoes). It's a genre-mashing set of songs that is at once weird, wonderful, inspiring, exciting, and strange. Cloud Cult is a remarkable band who have made a album just as full of melodic hooks as mind-blowing experimentation.
7. Conor Oberst - Conor Oberst Abandoning the Bright Eyes moniker he's been performing under since his teens, Conor Oberst reverted to his birth name for his 2008 follow-up to 2007's Cassadaga.
6. Okkervil River - The Stand-Ins Essentially a sequel to 2007’s The Stage Names, which was briefly considered for release as a two-disc album before being scaled down to a single album, Okkervil River's The Stand Ins uses central images of musicians and life on the stage to again address many of the themes that first surfaced on the band's 2007 album.
Emotional without being weepy, literate without being pretentious, The Stand Ins is another excellent release from a highly creative and evolving band.
5. TV on the Radio - Dear Science Dear Science is a brilliant balancing act between pop aspiration and music-geek aesthetics. More tuneful than its predecessor, the album is packed with New Wave hooks and funky dance beats — albeit amid bleak lyrical visions, Afrobeat rhythmic arrangements and densely layered, terabyte-era production. Though that sound might not make for megastardom, it's made for one damn fine record.
4. Samamidon - All is Well Sam Amidon, more commonly known as Samamidon, very quietly released one of the year’s best folk records way back in February. It’s called All Is Well, and if it sounds at all timeless, well, it’s because it basically is. All 10 songs come from the public domain, songs passed down through generations until the origins are all but forgotten. There is a natural sadness in Amidon’s voice, which suits the quiet and contemplative mood of these 10 songs perfectly.
3. Fleet Foxes - Fleet Foxes Fleet Foxes describe their music as "baroque pop, music from fantasy movies, Motown, block harmonies ... not much of a rock band", which is one way of describing the indefinable brilliance of one of those records that sounds like it has arrived, fully formed, from another planet. Though there are musical touchstones - English folk, late 60s west-coast music (particularly the Beach Boys and Love) - this is the sound of late-night forests, skipping animals, music made by people as old as the hills they dwell in. Implausibly, they are actually in their 20s and live in Seattle. The dizzyingly uplifting four-part harmonies of songs such as Tiger Mountain Peasant Song are interspersed with profound darkness in the death-stalked Your Protector, or Oliver James, the chilling tale of a child's drowning. It all adds up to a landmark in American music, an instant classic.
2. Sigur Rós - Með suð í eyrum við spilum endalaust With their fifth full-length album, Med Sud I Eyrum Vid Spilum Endalaust, Sigur Rós have taken the poppy, sunshiny leanings of their previous album a step further into the light. As ever with Sigur Rós, if you're a fan you will lap this up - the unconvinced will, despite the more commercial touches, probably remain unconvinced. Overall though, this is another wondrous album from a band at the height of their considerable powers.
1. Bon Iver - For Emma, Forever Ago Nu folk's Bon Iver, aka Justin Vernon, recorded For Emma, Forever Ago in an isolated cabin in Wisconsin, where he existed on a diet of deer he'd slaughtered and water and leftovers delivered by his dad. Accordingly, his debut prompts few comparisons, as if Vernon's three-month stint in self-imposed exile wasn't just an exercise in survivalism but an attempt to underscore the distance dividing Bon Iver from his contemporaries. Certainly, For Emma, though only nine tracks long, is as beautiful, bleak and intimate as anything 2008 is likely to throw up.
Så blev det tid til årets første koncert, og det blev faktisk en rigtig glimrende en af slagsen. Det var en koncert med kun få lavpunkter og nogle fantastiske højdepunkter. Iron and Wine har på de seneste 2 album haft en 70'er agtig rocklyd, hvilket også var udgangspunktet for aftenens koncert. Det betød dog også, at når der blev spillet numre fra de ældre album, så var de meget forskellige fra de oprindelige. Det led nogle af dem desværre lidt af især den ellers fremragende "Sunset Soon Forgotten". Til gengæld var der andre numre, hvor instrumenteringen virkelig gav numrene et nyt liv herunder "Free Until They Cut Me Down", "House by the Sea" og "Boy with a Coin". Derudover var "Wolves (Song Of The Shepherd's Dog)", som udviklede sig til en energisk jam-session, samt en af mine favoritter "He Lays In The Reins" ret fantastiske.
_cover.jpg/220px-Wilco_(The_Album)_cover.jpg)
