Så er det igen blevet tid til at lave en årsliste over bedste musikalbums. Det har været svært igen i år lige pånær de to øverste på listen. Der var andre rigtig gode, som der ikke blev plads til, herunder albums fra Real Estate, Hurray for the Riff Raff, Tweedy, Future Islands og mange flere. Derudover er der stadig en del albums, som har fået gode anmeldelser, som jeg ikke rigtig har fået hørt endnu. Måske der kommer nogle tilføjelser i de kommende måneder.
10. Broken Twin - May
Jeg har på dette års liste valgt at lægge ud med et dansk album, og det er vist første gang, at et dansk album er kommet på min liste. Om det lige er årets tiende bedste album er måske lidt højt, men det får lige nogle ekstra plusser, fordi det er dansk. Det er også svært ikke at blive imponeret af Broken Twin (Majke Voss Romme), når der er tale om et debutalbum. Albummet er et fængende album fyldt med tristesse, og det bliver båret frem af MVR's fantastiske vokal, som lyder meget ældre, end den egentlig er.
Hvis jeg skal fremhæve nogle sange "Roam", "In Dreams" og "If Pilots go to Heaven".
Simone Felice har i 2014 udgivet sit andet soloalbum. Jeg var ret begejstret for hans første soloudgivelse, og det andet album følger flot op på denne. Simone Felice har tidligere også udgivet musik sammen med sine brødre i The Felice Brothers og også i bandet The Duke & The King. Musikken ligger tættere op ad The Duke & The King's americana-blanding med 70'er rock, og det er primært bygget op omkring Simone Felice's følelsesfulde vokal.
De bedste numre fra albummet er "If you go to LA", "Running Through my Head" og "Our Lady of the Gun".
Wild Beasts udgav med Present Tense deres fjerde studiealbum og i mine øjne også deres hidtil bedste. Indtil deres nyeste udgivelse har jeg ikke været særligt imponeret af deres tidligere udgivelser, selvom de har været anmelderroste især i England. Dette ændrede sig dog, med deres nyeste album, da det er utroligt fængende. Det er især de stærke vokale præstationer med skiftevis Tom Flemings baryton og Hayden Thorpes falset og samklangen imellem disse, og så musikken der underbygger dem så glimrende. Musikken har en fin 80'er-agtig lyd og er primært bygget op omkring synthesizer, men det er holdt meget simpelt.
Hvis jeg skal fremhæve nogle af sangene så må det uden tvivl være åbningsnummeret "Wanderlust", samt "A Dog's Life" og den smukke "Pregnant Pause".
Efter en 6 års lang pause fra udgivelse af musik i eget navn udgav Beck i 2014 sit 12. studiealbum "Morning Phase". Det blev af mange kaldt "Sea Change 2" med reference til et af Beck's bedste albums, og der er da også mange ligheder med det 12 år gamle album rent stemningsmæssigt. Der er dog arbejdet lidt mere med arrangementerne på "Morning Phase" i forhold til "Sea Change" (som jeg husker det). Under alle omstændigheder er det et rigtig godt album.
Jeg vil fremhæve sangene "Turn Away", "Morning" og "Don't Let it go". Gaffas anmeldelse af Beck - Morning Phase
6. The Delines - Colfax
Sangskriver og forfatter Willy Vlautin har i 2014 udgivet et nyt album sammen med gruppen the Delines. Jeg er stor fan af Richmond Fontaine, hvor Willy Vlautin er sangskriver og sanger. I the Delines har han taget et skridt tilbage, og sangene bliver sunget af Amy Boone fra the Damnations, som jeg ikke rigtigt kender. Musikken er meget lig Richmond Fontaine, og det samme er tekstuniverset. Men Amy Boone er en glimrende sanger, og albummet er faktisk på højde med udgivelserne fra Richmond Fontaine. Så jeg kan varmt anbefale dette album.
Hvis jeg skulle udvælge nogle numre, så kunne det være "The Oil Rigs at Night", "He Told Her the City Was Killing Him" og "State Line".
Elbow udgav med "The Take Off and Landing of Everything" deres sjette album. Albummet er alle steder beskrevet som omhandlende Elbows og forsangeren Guy Garveys 40-års krise, og det har åbenbart været det, der skulle til for, at jeg kunne falde for deres musik. Det er en utrolig flot plade, hvor der ikke er en skabelon med vers og efterfølgende omkvæd, som skal udfyldes, men derimod en plade, hvor sangene for lov til at udfolde sig.
Jeg vil gerne fremhæve numrene "This Blue World", "Real Life (Angel)" og den mesterlige "My Sad Captains", som også må være på min liste over de aller bedste numre fra 2014, hvis jeg skulle lave en.
Damorn Albarn har i 2014 udgivet sit første album under eget navn. Albummet er en blanding af elektroniske beats og mere traditionelle instrumenter og så med Damorn Albarns vokal. Det er blevet til et rigtig fint vellydende album, som virker meget tilbagelænet og uden de store armbevægelser.
Hvis jeg skal fremhæve nogle numre må det være titelnummeret "Everyday Robots", "The Selfish Giant" og den fantastiske "Hostiles"
Conor Oberst har efterhånden udgivet utallig antal af albums under forskellige kunstnernavne. Conor Oberst/Bright Eyes, som er et af hans andre projekter, får altid meget blandede modtagelse af anmelderne, og det samme gælder Upside Down Mountain. Men efter min vurdering så er Upside Down Mountain et af de bedste albums, som han har udgivet. Det er en rigtig singer/songwriter album, med mange fine sange herunder "Double Life", Night at the Lake Unknown" og "Desert Island Questionnaire".
Sharon Van Etten har med sit fjerde album lavet i mine øjne et fantastisk album, og det har da også fået rigtige mange gode anmeldelser. Mange er teksterne leder tilbage til en periode, hvor hun var involveret i et voldeligt forhold med en tidligere kæreste. Især sangen "Your Love Is Killing Me" er meget beskrivende, og som lytter er det svært ikke at blive grebet af denne og resten albummet. Det er et album, som simpelthen vokser på mig for hver gang jeg hører den, så jeg kan give den min varmeste anbefalinger.
"Your Love Is Killing Me", "You Know Me Well" og "Break Me" er nogle af de fremtrædende sange fra albummet.
Dette års bedste album har uden tvivl været The War on Drugs "Lost in the Dream". Albummet er opstået på baggrund af forsangeren og sangskriver Adam Granduciel's psykiske nedtur efter afslutningen af bandet forrige turné og et parforhold, der gik i stykker. Sangene bærer meget præg af dette, og der er sange, som er meget rørende som "Suffering" og "In reverse". Samtidig er der nogle fantastiske rocksange på albummet som fx "An Ocean in Between the Waves" og "Red Eyes".
Der er i mine øjne tale om en rockklassiker, og det er et album, som jeg aldrig bliver træt af.
Årslister 2014
Så er de første årslister ved at dukke op rundt omkring på diverse musiksider. Min årsliste afventer lige den sidste måned. Jeg skal lige have hørt en del af de "ukendte" albums, der dukker op på listerne. Jeg kan dog se, at der nok vil være en del gengangere. Jeg kan anbefale følgende lister indtil videre:
Efterklang - The Last Concert
For ca. et år siden annoncerede Efterklang, at de ville stoppe, og det hele skulle afsluttes med en koncert "The Last Concert". Der er blev lavet en video af dele af koncerten optaget af Vincent Moon, og den er indtil videre lagt op på youtube. Det er et fint gennemgang af bandets katalog, og der er flere af de "tidligere medlemmer", som optræder til koncerten. Det har heldigvis senere vist sig, at det ikke helt var ovre med Efterklang endnu. De giver en række koncerter i Danmark under navnet Liima sammen med finske percussionist Tatu Rönkkö. Det bliver spændende i hvilken retning dette ret unikke danske band vil bevæge sig i fremover. Jeg glæder mig ihvertfald til at høre dem den 30. januar på Atlas. Samtidig er jeg faldet over en video fra starten af bandets karriere.
The Decemberists - What a Terrible World, What a Beautiful World
Så er der nyt på vej med the Decemberists. Albummet "What a Terrible World, What a Beautiful World" bliver udgivet den 19. januar, og der er allerede et fint singleudspil med en underholdende musikvideo.
Father John Misty - I Love you, Honeybear
Så er der også snart nyt fra J. Tillman under kunstnernavnet "Father John Misty". Jeg var stor tilhænger af J. Tillman, da han udgav albums under sit eget navn. I starten var du kun centreret omkring en akustisk guitar og hans fantastiske stemme. Efterfølgende har det taget en drejning overimod en nærmest 70'er-agtig lyd. J. Tillman optrådte fornylig hos David Letterman med en sang fra hans nye album. Her er vi ovre i en stil, der ligger tæt op af Warren Zevon, og samtidig med et glimt i øjet. Albummet bliver udgivet i februar.
Cat Power - Live
Efter en oktobermåned med to glimrende koncerter med The Antlers og The War on Drugs, så kommer Cat Power forbi Voxhall den 1. november. Koncerten med Cat Power bliver min første med hende. Jeg har været stor tilhænger af hendes tidlige arbejde især hendes album "You Are Free" og "The Covers Record". Hendes seneste albums har ikke fænget mig så nær så meget. Koncerten skulle være en solokoncert, og det passer mig egentligt fint.
Iron and Wine - Live
Iron and Wine kommer forbi Voxhall den 13. november. Jeg så ham tilbage i 2011, men denne gang spiller Sam Beam solo. Det kan næsten ikke undgå at blive en fantastisk aften. Jeg har fundet en rigtig fin video fra NPR's serie Tiny Desk Concert. Der er iøvrigt rigtig mange fine "koncerter" på Tiny Desk Concert, og der er rig mulighed for at opdage nogle nye navne.
TV on the Radio - Seeds
Den 19. november udkommer TV on the Radio med et nyt album "Seeds", som er deres femte album. TV on the Radio er et rigtigt spændende band, og jeg kan varmt anbefale deres tidligere udgivelser. Indtil den udkommer kan man høre den første single.
Northside 2015
Så var det også i dag at de fem første navne blev afsløret til Northside 2015. The Black Keys, Interpol, José González, John Grant og Mø. Både The Black Keys og John Grant er glimrende live, og Interpol og José González vil jeg rigtig gerne høre live, så det er en lovende start.
Broken Twin - Live
Broken Twin har i 2014 udgivet sit debutalbum "May", hvilket jeg har hørt en del gange, og det er efter min mening en af bedste danske udgivelser i år. Jeg havde derfor også store forventninger til koncerten på Atlas den 20. september 2014. Disse blev på alle måder indfriet. Man kan ikke undgå at blive draget og rørt af den stemningsmættede musik og med den perfekte lyd, der var den aften på Atlas, så blev det en rigtig god koncert. Nedenunder er der link til Broken Twins nylige koncert på Politikens Boghallen.
Ryan Adams - Ryan Adams
Som jeg tidligere har været inde på så skulle Ryan Adams udgive et nyt album i september. I den forbindelse er det så væltet ind med liveoptrædener på de forskellige amerikanske talkshows. Jeg har linket til 2 nedenunder. Albummet er iøvrigt, som altid når det er Ryan Adams af rigtig høj kvalitet.
Tweedy - Sukierae
Et andet album, som jeg har omtalt tidligere, udkom også i september. Albummet har fået meget blandede anmeldelser. Jeg har hørt det nogle gange efterhånden, og jeg må indrømme, at jeg faktisk rigtig godt kan lide det. Jeg er dog også enig med de anmeldelser, som mener, at albummet skulle have været noget kortere end de 20 numre på i alt 72 minutter. Men der er rigtig mange rigtig gode sange på albummet som fx "Diamond Light Pt. 1", "New Moon" og den fremragende "Nobody Dies Anymore". Nedenunder er der et link til den underholdende video til nummeret "Low Key".
The War on Drugs og The Antlers - Live
I oktober skal jeg til koncert på Voxhall med The War on Drugs og The Antlers. Jeg glæder mig rigtig meget. Som opvarmning kan man jo læse denne artikel om The War on Drugs eller høre the Antlers.
Neko Case - Live
Så blev det tid til en lille opdatering på bloggen igen. Den seneste måned har musikalsk budt på 4 koncerter med Bill Callahan, Neko Case, Jonathan Wilson og Sun Kil Moon. Den bedste koncert var i mine øjne Neko Case, som var helt fantastisk. Især den smukke Calling Cards fra hendes seneste album.
King Creosote - From Scotland With Love
King Creosote er kunstnernavnet for Kenny Anderson, og han har netop udgivet opfølgeren til hans fantastiske album Diamond Mine, som blev til i samarbejde med Jon Hopkins. From Scotland With Love er egentlig et soundtrack til en film, som blev lavet i forbindelse med de fornyligt afholdte Commonwealth Games i Skotland. Albummet fungerer dog glimrende som et album i sig selv. The Guardian har lavet en fin lille intro til albummet her. Jeg har udvalgt to sang fra albummet.
Tweedy - Sukierae
Wilco har i 2014 holdt en midlertidig pause, hvilket Jeff Tweedy har brugt på at producere albums for andre kunstnere, men han har også fundet tid til at lave et album sammen med hans søn. Jeg er spændt på om det kan holde det samme høje niveau som Wilco udgivelserne. Albummet Sukierae bliver udgivet den 16. september. Første single fra albummet kan ses her. Iøvrigt har Consequence of sound lavet en fin liste med de 15 bedste "Jeff Tweedy-sange" udenfor Wilco, og der er et spændende interview med Jeff Tweedy på Grantland.
Bedhead - Bedhead: 1992-1998
Der bliver også lige tid til månedens reissue. Bedhead var et amerikansk band fra 1992-1998, som var med til at definere genren "Slowcore" op igennem 90'erne. De nåede at udgive tre albums, og de bliver nu genudgivet sammen med singler og EP'er. Indtil videre bliver den samlede pakke kun udgivet i USA hos Numero Group, så det bliver ret dyrt at bestille den til Danmark, så jeg ved ikke, om jeg lige får investeret i den. Men under alle omstændigheder er det et glimrende band, og her er et dejligt genlyt med dem.
Så er det første halvår af 2014 gået, hvilket jo medfører, at der allerede er kommet en del lister over bedste et eller andet på de forskellige musikblogs.
Som fx: 50 bedste albums 20 bedste albums 8 oversete albums
Joe Henry - Invisible Hour
Joe Henry har i juni udgivet sit 13. studiealbum, og der er ikke meget nyt i forhold til hans tidligere udgivelser. Han gør det fantastisk godt med hans blanding af country, folk, soul og jazz, at man simpelthen ikke må snyde sig selv at høre ham. "Invisible Hour" er et godt sted at starte og ellers kan jeg varmt anbefale et af mine favoritalbums "Civilians".
Ryan Adams - Gimme Something Good
Efter en for ham usædvanlig lang pause er Ryan Adams tilbage med et nyt album i september. Han har netop udgivet sin første single fra albummet. At dømme ud fra denne er der tale om en tilbagevenden til en mere rocket lyd. Som altid glæder jeg mig utrolig meget til at høre nyt fra ham.
Strand of Oaks - JM
Efter at have læst et indlæg på http://bloggersbychoice.dk/ blev jeg lige opmærksom på dette fremragende nummer fra Strand of Oaks. Sangen er en hyldest til Jason Molina, som døde for lidt over et år siden, og som jeg tidligere har lavet et lille indlæg om. Det er et ret fedt nummer - minder mig utrolig meget om Dinosaur Jr. Så frem med luftguitaren...
The Black Keys - Turn Blue
The Black Keys nyeste album er virkelig et jeg har set frem til. Deres 2 forrige albums Brothers og El Camino var på ingen måder nyskabende, men derimod helt igennem fremragende rockalbums med catchy guitarriffs. Deres nyeste album er anderledes og på mange måder mere eksperimenterende. Så jeg tror, at jeg lige skal have hørt det noget mere, før jeg vil komme med min endelige dom. Men her er det glimrende første singleudspil "Fever" fra Turn Blue.
Sharon Van Etten - Are We There
Sharon Van Etten har i maj måned udgivet "Are We There", som er opfølgeren til hendes store gennembrud "Tramp". Jeg stødte første gang på hende, da hun opvarmede for the National til en koncert i 2011. Dette gjorde hun udemærket, men det var først med udgivelsen af Tramp, at jeg rigtig fik øjnene op for hende. Hendes nyeste album er knap så rå og rocket som forgængeren, men indtil videre virker det som et godt album, og det har da også fået ganske gode anmeldelser.
The Delines - Colfax Avenue
Sangskriver og forfatter Willy Vlautin har fornylig udgivet et nyt album sammen med gruppen the Delines. Jeg er stor fan af Richmond Fontaine, hvor Willy Vlautin er sangskriver og sanger, og deres version af alternativ country. I the Delines har han taget et skridt tilbage, og sangene bliver sunget af en Amy Boone fra the Damnations, som jeg ikke rigtigt kender. Musikken er meget lig Richmond Fontaine, og det samme er tekstuniverset. Men Amy Boone er en glimrende sanger, og albummet er faktisk på højde med udgivelserne fra Richmond Fontaine. Så jeg kan varmt anbefale dette album.
Damien Jurado - Live
Den 28. maj 2014 var jeg til koncert med Damien Jurado på Atlas i Århus. Damien Jurado udgav i foråret 2014 albummet "Brothers and Sisters of the Eternal Sun", som jeg skrevet om tidligere. Dette var hans første koncert på hans europa-turné i forbindelse med dette album. Damien Jurado optrådte alene, og det var derfor også nogle anderledes versioner af sangene end på studie-albummet. Koncerten var rigtig god, og de nye sange blev efter min mening bedre af den sparsomme instrumentering. Mine personlige højdepunkter var dog stadig, når han spillede nogle af de ældre sange som eksempelvis den fantastiske "Ohio".
