Marts 2014

Så er det blevet tid til et par ord om nogen af de bedste udgivelser fra marts måned.


The War on Drugs - Lost in the Dream
The War on Drugs er vel et af de mest hypede amerikanske rockbands lige i øjeblikket, og dette er ganske fortjent. De har netop udgivet deres tredje album, og det er bestemt et lyt værd. Det er svært at finde musikalske referencer til at beskrive musikken udover selvfølgelig Kurt Vile, som var med til at starte bandet op, før han efterfølgende fokuserede på sin solokarriere. Det er et meget homogent album, hvor det er svært at fremhæve enkelte numre.



Jeg var selv så heldig at se dem på festivalen Way Out West for 2 år siden, og her beviste de, at de også var et glimrende liveband. Hvis man har lyst til at høre dem live, så kan en af deres koncerter downloades her:
The War on Drugs Live


Wild Beasts - Present Tense
Det engelske band Wild Beasts har netop udgivet deres 4. album. Det er også et band, som har fået mange roser for deres tidligere udgivelser. Jeg har dog aldrig set det store i dem, så jeg havde ikke de store forventninger, da jeg skulle høre deres nyeste album. Min skepsis blev dog hurtigt manet til jorden, og jeg må indrømme, at dette album bliver et af årets bedste. Så det kan varmt anbefales.




Simone Felice - Strangers
Så har Simone Felice også udgivet sit andet soloalbum. Jeg var rigtig positiv overfor hans første album. Det andet album er indtil videre også ganske glimrende.

Albummet kan streames her.




The Antlers - Familiars
Og så er der kommet en dejligt forsmag på The Antlers nye album. Albummet udgives i juni

Februar 2014

Beck - Morning Phase
Februar 2014 blev så måneden hvor Beck's længeventede næste album blev udgivet. Det blev til en pause på 6 år. Albummet har fået meget fine anmeldelser, og jeg kan tilslutte mig dem. Det er et fremragende album, og allerede nu helt sikkert en kandidat til årets album.

Her er en fin lille gennemgang af Beck og albummet fra the Guardian.



Angel Olsen - Burn Your Fire For No Witness
Et andet album som også udkom i februar var Angel Olsen's Burn Your Fire For No Witness. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har set hendes navn tidligere, men aldrig hørt hendes musik før. Men hendes nyeste album er ganske glimrende med enkelte helt fantastiske numre - især afslutningsnummeret Windows.

Hvis man vil lære hende lidt bedre at kende, så har hun været på besøg ved NPR - Tiny Desk Concert. Det er i øvrigt en glimrende måde at opdage musik på eller høre versioner, som er ændret en del i forhold til albumindspilninger.




Chris Eckman - Harney County
Og så vil jeg også lige gøre opmærksom på dette album, som udkom tilbage i december. Chris Eckman var sammen med Carla Torgerson frontfigurerne i the Walkabouts, som var et af mine favoritbands i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne. Harney County er endnu et soloudspil, og det er samme stil som hans tidligere udgivelser. Den kan varmt anbefales!





De efterladte - Live
I aften er det så tid til årets første koncert, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg skal høre De efterladte for første gang på, og det er på Brændpunktet i Viborg.



Koncerten bliver den første i en fin række af koncerter i marts:
8/3-2014: Cody på Turbinen
13/3-2014: Midlake på Voxhall
14/4-2014: John Grant på Voxhall

Januar 2014

Januar har været en god start på musikåret, og der er allerede kommet et par spændende plader, som fortjener et par ord med på vejen.


Damien Jurado - Brothers and Sisters of the Eternal Son
Damien Jurado har jeg altid haft et godt øre til, og han har netop udgivet sit 13. studiealbum. Hans sange har udviklet sig meget siden debuten, hvor der var tale om meget minimalistisk tilgang til musikken - ofte med een akustisk guitar som eneste instrument. DJ nyeste udgivelse er meget anderledes, og selv om den kræver nogle gennemlytninger for at fænge rigtigt, så tror jeg, at det bliver et af de bedre albums i 2014.

Albummet kan streames hos NPR

Jeg kan varmt anbefale "Bonus sange" fra pladen, som kan høres på Spotify. Her kan man høre en del af sangene i en mere stripped down version, som klæder dem meget som fx på Jericho Road.






Mogwai - Rave Tapes
Mogwai har netop udgivet sit 8. album, og det er rigtig godt. Der er en del elektroniske elementer på pladen, men det lyder stadig meget som klassisk Mogwai, hvilket er en god ting.

Albummet kan streames her.




S.Carey - Range of Light
Så er der kommet et lille forsmag på S. Carey's nye album, som udkommer 1. april. Han er måske mest kendt fra at være trommeslager mm i Bon Iver, men han har allerede udgivet et album tidligere i eget navn. Det første nummer fra det nye album er i stil med hans tidligere album, som jeg syntes var rigtig godt. Lyt selv!




Uncle Tupelo - No depression
Så er der også godt nyt til alle os, der er vild med country rock/alternative country/americana. Uncle Tupelo's klassiske album No Depression er blevet genudgivet med en masse bonusmateriale.

Jason Isbell / Neko Case at Austin City Limits

Mit nytårsforsæt var at begynde og "blogge" lidt mere om musik - nu må vi se om det lykkedes. I første omgang er her en liveoptræden med 2 kunstnere, som lavede nogle af de bedste plader i det forgangne år. Jeg var selv så heldig at være til koncert med Jason Isbell (og Amanda Shires på violin). Det var en forrygende oplevelse. Her kan han så ses sammen med 400 Unit.

Best Albums 2013

Endnu et år er gået, og jeg er derfor nød til endnu engang at lave en liste over de 10 bedste musikalbums. Det har været et år med mange gode udgivelser, så det har været rigtig svært at udvælge 10, for der har været menge bejlere, som ligeså godt kunne have endt på denne.

Det har derudover været et år med rigtig mange gode koncerter herunder:
Mark Eitzel, Efterklang, Dinosaur Jr, Arcade Fire, Band of Horses, Phoenix, Alt-J, The Walkmen, Thomas Dybdahl, Jason Isbell og The Tallest Man on Earth.

Bejlerne til top 10:
Kurt Vile - Wakin on a Pretty Daze
Laura Marling - Once I was an Eagle
Low - The Invisible Way
Laura Veirs - Warp & Weft
Arctic Monkeys - AM
Atoms for Peace - Amok
Villagers - Awayland


10. Bill Calahan - Dream River
Gaffa's anmeldelse.




9. Sigur Rós - Kveikur
Gaffa's anmeldelse




8. Phosphorescent - Muchacho
Gaffa's anmeldelse




7. Arcade Fire - Reflektor
Gaffa's anmeldelse




6. The National - Trouble Will Find Me
Gaffa's anmeldelse





5. Nick Cave & The Bad Seeds - Push The Sky Away
Gaffa's anmeldelse




4. Vampire Weekend - Modern Vampires of the City
Gaffa's anmeldelse




3. Neko Case - The Worse Things Get ...
Gaffa's anmeldelse




2. Jason Isbell - Southeastern
Diskant.dk's anmeldelse




1. Mark Kozelek & Jimmy LaValle - Perils from the Sea 
Undertoner.dk's anmeldelse

RIP Jason Molina

Dette er virkelig en sørgelig dag pga nyheden om Jason Molina's alt for tidlige død. En fantastisk sanger og sangskriver. Jeg husker stadig første gang jeg hørte ham. Jeg var gået ind på en hjemmeside, hvor man kunne downloade et par numre fra Songs:Ohia (Jeg tror det var Lioness og The Black Crow). Hans stemme tryllebandt mig med det samme, og efterfølgende har jeg været en stor fan af ham.

Jeg har lige lagt nogle youtube videoer her, som viser hvilket stort et tab, det er for musikken.

Best albums 2012

Nu er det igen blevet tid til et tilbagekig på året der gik. Der har igen været rigtig mange gode albums, og det har været rigtig svært at finde 10 albums, der skildte sig ud, men jeg har alligevel prøvet.

Udover de 10 albums vil jeg gerne fremhæve følgende fra 2012:
Alabama Shakes - Boys & Girls
Anais Mitchell - Young man in America
Andrew Bird - Break it yourself
Chris Robinson Brotherhood - Big moon ritual
Japandroids - Celebration rock
Sharon van Etten - Tramp
Simone Felice - Simone Felice
The Walkmen - Heaven

10. Dry the river - Shallow bed

Debutalbummet fra engelske Dry the river er et udemærket album. Musikken kan beskrives som pompøs folk-rock. Så hvis man kan lide bands som the Waterboys, Shearwater og Broken Records, så vil man helt sikkert også kunne lide dette album.

Jeg vil gerne fremhæve numrene "Animal skins", "Weights & measures" og "Lion's den".





9. Mark Eitzel - Don't be a stranger

Dette er Mark Eitzel's 11. soloalbums, og det er helt sikkert et af de bedste siden den fremragende "West" fra 1997. Han har dog også udgivet andre fremragende albums som frontfigur for American Music Club "Love songs for patriots" og "The golden age" i mellemtiden.

Musikken er selvfølgelig stadig sørgmodig, men knap så eksperimenterende, som det har været på nogle af hans seneste soloalbums. Dette klæder virkelig hans stemme, og jeg vil gerne fremhæve numrene "I love you but you're dead", "Lament for Bobo the clown" og "We all have to find our own way out". Og så glæder jeg mig rigtig meget til at skulle se ham spille live i januar.



 8. Sigur Rós - Valtari

Hvis der skulle være nogle faste læsere af denne blog, så kan det ikke komme som den store overraskelse, at der også lige er blevet plads til Sigur Rós på denne liste. Med "Valtari" er Sigur Rós gået i en helt anden retning end deres forrige "Með suð í eyrum við spilum endalaust", hvor musikken til tider var poppet. På "Valtari" er der lange instrumentale passager, og den ligger sig derfor på flere måder op af nogle af deres tidligere albums.

Det er svært at fremhæve nogle af numrene på albummet, da det egentlig skal høres som et helt album. Men "Varúð" er helt fantastisk nummer.



7. The tallest man on earth - There's no leaving now

Det tredje album fra The tallest man on earth er endnu et glimrende album fra svenskeren Kristian Matsson. Han er blevet sammenlignet med Bob Dylan både pga musikken men nok mest af alt hans særegen stemme, som ligger tæt op af legenden. På dette album synes jeg dog, at han formår at frigøre sig fra sammenligningen samtidig med, at albummet er meget mere varieret end hans tidligere.

Jeg har valgt titelnummeret fra albummet, som er det bedste fra albummet, men det er også lidt atypisk for resten. Ellers kan jeg anbefale nummerene "1904" og "On every page".



6. The Shins - Port of morrow

Det er 5 år siden sidste album fra the Shins, som efterhånden er blevet et soloprojekt for James Mercer, da samtlige medlemmer er blevet udskiftet siden den fremragende "Wincing the night away". James Mercer har i mellemtiden arbejdet sammen med den kendte producer Danger Mouse under navnet "Broken Bells", men er heldigvis tilbage igen under navnet the Shins.

"Port of morrow" er knap så eksperimenterende som de tidligere albums, men som altid er det fyldt med glimrende numre og gennemført høj kvalitet. Jeg vil fremhæve "Simple song", "40 mark strasse" og "No way down".



5. Bowerbirds - The Clearing

Dette er det tredje album fra indie-folk gruppen Bowerbirds, og det er absolut det bedste af dem.

Jeg vil anbefale numrene "Tuck the darkness in" og "This year", men ellers er det generelt bare et fremragende album.








4. Lambchop - Mr. M

I 2012 udkom der også et nyt album fra Lambchop. Lambchop har altid været et af mine favoritbands siden deres album "Is a woman".

Lambchops musik har ikke gennemgået nogen stor forvandling siden denne. Musikken er stadig en tilbagelænet form for blanding mellem country og jazz, centreret om Kurt Wagner stemme. Det er nok det album, som jeg har hørt mest i år, da det også er glimrende baggrundsmusik.

Jeg vil fremhæve numrene "2B2", "Gone tomorrow" og "Kind of".



3. Jack White - Blunderbuss

Jeg har aldrig været den helt store tilhænger af Jack White, men da jeg skulle lave denne liste, kunne jeg ikke komme udenom hans nyeste album "Blunderbuss".

Jeg vil fremhæve numrene "Missing pieces", "Love interruption" og "Hypocritical kiss".








2. The XX - Coexist

The XX udgav i 2009 deres debutalbum "XX", som var et af mine favoritalbums det år. Jeg var meget i tvivl om, om bandet var i stand til at leve op til deres debut. Men bandet formåede at leve op til dette og samtidig også forbedre det.

Musikken er stadig helt sin egen, minimalistisk bygget op omkring Romy Madley Croft og Oliver Sims fantastiske vokalduetter.

Jeg vil fremhæve numrene "Angels", "Sunset" og "Missing".



1. Grizzly Bear - Shields

Som tidligere nævnt på denne blog, så var det svært at komme uden om Grizzly Bear, da jeg skulle kåre årets bedste album. Det er simpelthen et fremragende album. Det er lykkedes Grizzly Bear at finde den helt rigtige balance mellem at være eksperimenterende og så samtidig at have øre for den gode popsang. Det er et album, der kræver rigtig mange gennemlytninger, før man påskønner hele albummet.

Jeg vil gerne fremhæve numrene "Sleeping ute", "Yet again", "Gun-shy" og "Sun in your eyes".