Årslister 2014
Så er de første årslister ved at dukke op rundt omkring på diverse musiksider. Min årsliste afventer lige den sidste måned. Jeg skal lige have hørt en del af de "ukendte" albums, der dukker op på listerne. Jeg kan dog se, at der nok vil være en del gengangere. Jeg kan anbefale følgende lister indtil videre:
No Depression: Readers Poll
American Songwriter
Pastemagazine
Stereogum
Efterklang - The Last Concert
For ca. et år siden annoncerede Efterklang, at de ville stoppe, og det hele skulle afsluttes med en koncert "The Last Concert". Der er blev lavet en video af dele af koncerten optaget af Vincent Moon, og den er indtil videre lagt op på youtube. Det er et fint gennemgang af bandets katalog, og der er flere af de "tidligere medlemmer", som optræder til koncerten. Det har heldigvis senere vist sig, at det ikke helt var ovre med Efterklang endnu. De giver en række koncerter i Danmark under navnet Liima sammen med finske percussionist Tatu Rönkkö. Det bliver spændende i hvilken retning dette ret unikke danske band vil bevæge sig i fremover. Jeg glæder mig ihvertfald til at høre dem den 30. januar på Atlas. Samtidig er jeg faldet over en video fra starten af bandets karriere.
The Decemberists - What a Terrible World, What a Beautiful World
Så er der nyt på vej med the Decemberists. Albummet "What a Terrible World, What a Beautiful World" bliver udgivet den 19. januar, og der er allerede et fint singleudspil med en underholdende musikvideo.
Father John Misty - I Love you, Honeybear
Så er der også snart nyt fra J. Tillman under kunstnernavnet "Father John Misty". Jeg var stor tilhænger af J. Tillman, da han udgav albums under sit eget navn. I starten var du kun centreret omkring en akustisk guitar og hans fantastiske stemme. Efterfølgende har det taget en drejning overimod en nærmest 70'er-agtig lyd. J. Tillman optrådte fornylig hos David Letterman med en sang fra hans nye album. Her er vi ovre i en stil, der ligger tæt op af Warren Zevon, og samtidig med et glimt i øjet. Albummet bliver udgivet i februar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar