The Gloaming - The Gloaming
Jeg kan ikke huske, hvor jeg så en anmeldelse af The Gloaming's debutalbum "The Gloaming", hvor den var kåret som en af årets bedste udgivelser. Efter at jeg har gennemlyttet den en del gange så er det efter min mening ganske fortjent.
The Gloaming er beskrevet som en irsk supergruppe - og det er så ikke her, at jeg har min største viden, da jeg ikke kendte en eneste af bandets medlemmer. Bandets medlemmer har vidt forskellige musikalsk baggrund med anerkendte karrierer indenfor klassisk folk og andre genrer. Musikken vil jeg beskrive som en blanding af klassisk folkmusik og en nærmest postrock stil, som man kender fra bl.a. Sigur Rós, selvom det måske ikke er den bedste sammenligning. Under alle omstændigheder så kan jeg varmt anbefale albummet.
Jens Lekman - Postcard 2015
Det er et stort projekt, og det bliver spændende, om han i slutningen af 2015 står med 52 nye musiknumre, samt hvilken kvalitet de har. Indtil videre har jeg hørt de fire første postkort, og det ligger meget tæt op af hans tidligere udgivelser, og indtil videre også ganske høj kvalitet.
Man kan følge hans udgivelser inde på Jens Lekman's soundcloud side. Ellers kan jeg anbefale nogle af hans tidligere udgivelse som fx "Night Falls Over Kortedala" eller Stereogum's gennemgang af de 10 bedste Jens Lekman sange.
Elephant Micah - Where in our Woods
Jason Molina - September 11, 2001
Jeg har efterhånden fået en tradition med at vende tilbage til Jason Molina på denne blog, og i denne måned er der dukket en ny sang frem fra arkiverne. Sangen er indspillet den 11. september 2001 sammen med Bonnie "Prince" Billy og Alasdair Roberts. Sangen bærer selvfølgelig præg af dagens skrækkelige begivenheder, og jeg kan ikke undgå at blive påvirket af den, især ikke med Jason's følelsesladet stemme og tekster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar