Så er det endnu en gang blevet tid til at lave en liste over årets bedste albums. Det har været svært at udvælge 10 albums i år. På de fleste af årslisterne fra de forskellige musik-sites, så har det været popmusik og hiphop, som generelt er løbet med priserne for de bedste albums. Jeg er dog havnet i en helt anden grøft med mange folkinspirerede albums. Der har været en del med i opløbet, som fx Tobias Jesso Jr., Ryley Walker, Courtney Barnett, Father John Misty, Jason Isbell, Low, ...
Men her er mit bud og en lidt (for) hurtig gennemgang:
10. The Wynntown Marshalls - The End of the Golden Age
Jeg lægger ud med The Wynntown Marshalls, som har udgivet årets bedste helt klassisk americana album (læs: Uncle Tupelo- og Son Volt-inspireret). Virkelig god og solid udgivelse fra det skotske (!?) band.
9. Natalie Prass - Natalie Prass
Natalie Prass startede året ud med at være alle anmelders yndling og nye håb. Det er også et godt album med en blanding af jazz, soul, 70'er pop og til tider tilsat lidt cabaret-stemning. Fornem debut.
8. The Staves - If I Was
Så er det tid til The Staves, som er en gruppe bestående af 3 søstre. Albummet er blevet beskrevet som "youthful folk" og er bygget op omkring de tre søstres fantastiske vokalsamarbejde. Samtidig er albummet produceret af Justin Vernon, og så er jeg jo allerede interesseret. Anmeldelse
7. Lone Wolf - Lodge
Lone Wolf (Poul Marshall) har i 2015 udgivet sit sidste album under dette navn. Jeg håber, at han vil fortsætte med at lave musik, da han besidder et kæmpe talent. Jeg har tidligere haft hans album "The Devil And I" med på min liste for 2010, og det nyeste album er på højde med dette. Anmeldelse
6. The Mountain Goats - Beat the Champ
Så blev der også plads til et album omhandlende wrestling!? Det er lykkedes John Darnielle at skabe et album fyldt med fantastisk fortalte numre, som fylder lytteren med indre billeder om det langt fra glamourøse liv som wrestler.
4. Laura Marling - Short Movie
Jeg stødte første gang på Laura Marling med hendes album "Once I Was an Eagle", hvilket var et godt album men det manglede alligevel et eller andet. Denne gang har hun i mine øre taget et kæmpeskridt med et virkeligt spændende album. Anmeldelse
3. The Unthanks - Mount the Air
"Mount the Air" er et fremragende album men også et album, der kræver, at man som lytter giver det tid og mange gennemlytninger af det folkinspirerede album. Kæmpestor anbefaling herfra!
2. Kurt Vile - b'lieve i'm goin down...
Kurt Vile har i 2015 udgivet sit 6. studiealbum. Albummet er klassisk Kurt Vile med sans for den gode rock sang, og der er derudover en fantastisk god lyd/produktion på albummet.
1. Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Sufjan Stevens' "Carrie & Lowell" er et meget personligt album efter hans mors død. Med dette album vender Sufjan Stevens også tilbage til hans musikalske rødder fra tidligere albums, hvilket er der, hvor jeg synes, han er stærkest.
Maj og juni har budt på 2 livekoncerter, og så er der Northside i næste weekend.
Jesse Malin - Voxhall
Jesse Malin gav en rigtig god koncert på Voxhall den 28. maj 2015. Jeg havde hørt hans nyeste udgivelse "New York before the war" nogle gange inden koncerten, men den havde ikke rigtig fænget ved mig. Albummet har dog også fået mange blandede anmeldelser. Live blev mange af de nye numre dog rene perler, især et nummer som "She don't love me now" var helt fantastisk live. Jesse Malin er desuden en fantastisk entertainer, som underholdte med mange historier om sig selv og det uden at ødelægge flowet i koncerten. Jeg har ikke set nogle anmeldelser fra koncerten, men jeg vil give den 5/6.
I øvrigt var det også en fornøjelse at se opvarmningen Brothers of Brazil med deres selvdøbte "punkanova". Selvom det ikke er noget, som jeg vil høre normalt, så var de en god opvarmning med deres spilleglæde og charme.
The New Pornographers - Voxhall
Koncerten med The New Pornographers den 1. juni 2015 var en blandet fornøjelse. De har efterhånden en del album på samvittigheden, og de er meget kritikerrost for deres udgave af Indie-pop. Især deres stærke vokaler på studiealbummerne er blandt bandets styrker. Desværre blev netop vokalerne for tit under koncerten overdøvet af guitarerne, og det var først til sidst i koncerten, at det begyndte at passe sammen. Det var lidt en skam, når bandet nu har så meget fremragende materiale. Afslutningen af koncerten var dog helt i top med nummeret "Bleeding heart show" som skabte en fest på de forreste rækker og hele salen blev overvundet. Desværre kunne resten af koncerten ikke leve op til dette.
Northside 2015
Som en lille forberedelse til Northside, så har jeg lavet en playliste med nogle af kunstnerne (dem jeg skal høre) fra Northside med nogle af setlisterne fra nylige koncerter. Det kan være, at der kommer nogle tilføjelser senere. Jeg ser rigtig meget frem til Antony & the Johnsons, Interpol og The Black Keys. Og så undrer jeg mig over hvordan de har kunnet ligge Matthew White og John Grant overfor hinanden. Det burde have været muligt at undgå dette.
Det bliver en mindre opdatering denne gang med nogle spændende nye udgivelser, der kommer i maj måned.
Lone Wolf - Lodge
Jeg har været meget begejstret for Lone Wolf's tidligere udgivelser. Den 11. maj udkommer Lone Wolf's 3. album efter en længere pause. Hele albummet kan streames på the line of best fit, hvor der også er et længere interview med Paul Marshall, som er manden bag Lone Wolf. At dømme efter nogle få gennemlytninger, så er det nye album også af meget høj kvalitet.
Other Lives - Rituals
Other Lives udgav i 2011 et af de i mine øjne bedste album fra det år. Den 4. maj udkom så opfølgeren. Det forrige album var meget folkinspireret mens det nye album virker langt mere elektronisk inspireret og på nogle områder minder det mig meget om danske Efterklangs udgivelser.
The Tallest Man on Earth - Dark Bird is Home
Den 12. maj udkommer The Tallest Man on Earth med sit 4. album. Dette er en udgivelse jeg har set frem til længe. Albummet kan streames på the 405.
Koncerter
I marts og starten af april har jeg været til koncert med Evan Dando, The Twilight Sad og Dry the River.
Evan Dando på Atlas var en meget speciel, rodet og ganske underholdende koncert, fx havde Evan Dando dele af setlisten skrevet ned på brød... Jeg kunne godt have ønsket mig, at han havde spillet flere af hans egen numre fra sin karriere istedet for mange af covernumrene. Men vi (publikum) var ikke i tvivl om, at Evan Dando havde en rigtig god aften og nød at optræde for os.
The Twilight Sad på Atlas var desværre en ret kort fornøjelse, da forsangeren James Graham's stemme brød sammen, så det blev kun til godt 7-8 sange. Living Indie har dog et livestream fra deres koncert den 20. april 2015 i London, så for os der gik glip af en stor del af koncerten, så skulle der være mulighed for at se en hel koncert med dem her.
Dry the River på Radar viste, at de var et fantastisk godt liveband, og især de gamle sange fra albummet Shallow Bed blev spillet meget overbevisende og især et af de afsluttende ekstranumre "Shaker Hymns", som blev fremført ude blandt publikum.
Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Jeg har i et tidligere indlæg været omkring Sufjan Stevens nye album "Carrie & Lowell". Det er da også det album, som jeg har gennemlyttet flest gange her i marts måned. Det er helt sikkert på højde med hans tidligere udgivelser, og det kan varmt anbefales.
Hvis jeg selv skulle udvælge en sang med ham, så kunne det være "The Lord God Bird", som aldrig har været udgivet på et album, så vidt jeg ved.
Calexico - Edge of the Sun
Calexico har eksisteret i næsten tyve år og har udgivet otte studiealbums. Orkestret udgiver den 15. april 2015 et nyt album "Edge of the Sun".
Calexico's navn er sammentrækning af Californien og Mexico, hvilket også er deres musikalske inspirationskilde med en blanding af folk, americana og mariachi.
På albummet vil der være gæsteoptrædener fra blandt andre Ben Bridwell fra Band Of Horses og Sam Beam fra Iron & Wine. Bandet kan opleves på NorthSide til sommer.
I februar er det blevet til en livekoncert med Hiss Golden Messenger på Atlas. GFRock har en glimrende anmeldelse af koncerten, selvom at jeg nok kun ville have givet den 4-5 stjerner. Men det var under alle omstændigheder en rigtig god koncert og en dejlig aften, og især ekstranummeret som blev spillet nede blandt publikum fik store smil frem hos både bandet og tilhørerne.
Father John Misty - I Love You, Honeybear
Father John Misty-albummet "I Love You, Honeybear" har helt sikkert været et af de mest omtalte og hypede albums fra den sidste måned, og der har været artikler om den i en del af de større danske aviser som fx berlingske og politiken. Der har da også været næsten fuldt hus hos de fleste anmeldere.
Der er skrevet meget om figuren Father John Misty, som er skabt af J. Tillman. Mystikken omkring figuren og musikken har båret hans karriere frem til nye højder ihvertfald salgsmæssigt. I mange artikler bliver der dog nærmest set ned på hans tidligere udgivelser under eget navn, hvilket jeg synes er en skam.
Jeg faldt for hans musik allerede tilbage i 2006 med hans udgivelse "Minor Works", og hans tidligere udgivelser har efter min mening ligeså høj kvalitet, som udgivelserne under kunstnernavnet Father John Misty, og de er efter min mening også mere vedkommende. Jeg har udvalgt nogle numre fra hans tidligere albums, som beviser, hvilket stort talent J. Tillman er i besiddelse af, og ellers kan jeg anbefale, at man dykker ned i hans omfattende bagkatalog.
Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Så er der endelig et nyt album på vej fra Sufjan Stevens. Titlen på det nye album bliver "Carrie & Lowell", og det bliver udgivet den 31. marts.
Albummet er blevet beskrevet som Sufjan Stevens tilbagevenden til folkemusikken.Sufjan Stevens har igennem sin karriere kastet sig over mange forskellige genrer og projekter herunder elektroniske albums ("Enjoy Your Rabbit" og "The Age of Adz"), hip hop-projektet under navnet Sisyphus og en 161-minutters udgivelse med julemusik med navnet "Silver & Gold". For mig personligt er det dog hans tidligere udgivelser, som netop var meget folkinspireret, der står for mig som de mest essentielle. "Michigan", "Seven Swans" og mesterværket "Come on Feel the Illinoise". Det bliver spændende, hvad albummet bringer, indtil videre er der kommet en enkel single "No Shade in the Shadow of the Cross".
Så er den første måned af 2015 gået, og jeg har på det seneste været ved at høre noget af det musik, som jeg har misset i 2014, samt nogle af de nye spændende udgivelser fra 2015. Derudover har jeg været til en overraskende (for mig) god koncert med Cymbals Eat Guitars og en mindre god koncert med Liima, som er Efterklangs nyeste projekt, som ikke helt faldt i min smag. The Gloaming - The Gloaming
Jeg kan ikke huske, hvor jeg så en anmeldelse af The Gloaming's debutalbum "The Gloaming", hvor den var kåret som en af årets bedste udgivelser. Efter at jeg har gennemlyttet den en del gange så er det efter min mening ganske fortjent.
The Gloaming er beskrevet som en irsk supergruppe - og det er så ikke her, at jeg har min største viden, da jeg ikke kendte en eneste af bandets medlemmer. Bandets medlemmer har vidt forskellige musikalsk baggrund med anerkendte karrierer indenfor klassisk folk og andre genrer. Musikken vil jeg beskrive som en blanding af klassisk folkmusik og en nærmest postrock stil, som man kender fra bl.a. Sigur Rós, selvom det måske ikke er den bedste sammenligning. Under alle omstændigheder så kan jeg varmt anbefale albummet.
Jens Lekman - Postcard 2015
Jens Lekman har lavet et nytårsfortsæt, at han i forbindelse med arbejdet med sit nye album vil dele et nyt nummer hver uge i 2015. Herved kan vi følge med i, hvordan det går med indspilningen, og som han selv skriver, skal vi tænke det som små postkort, som vi kan fornøje os med i processen.
Det er et stort projekt, og det bliver spændende, om han i slutningen af 2015 står med 52 nye musiknumre, samt hvilken kvalitet de har. Indtil videre har jeg hørt de fire første postkort, og det ligger meget tæt op af hans tidligere udgivelser, og indtil videre også ganske høj kvalitet.
Elephant Micah har i januar udgivet sit nye album. Jeg blev grebet af en af hans forrige udgivelser "Louder than thou". Så derfor har jeg også set frem til den nye. Elephant Micah er kunstnernavnet for sangskriver og multi-instrumentalist Joseph O'Connell. Han har udgivet et næsten utalligt antal af albums siden 2000. Musikken er oftest minimalistisk og der benyttes kun ganske få instrumenter på de enkelte sange. Sangene er dog ofte meget kompliceret opbygget. Indtil videre så er det min favorit udgivelse fra 2015.
Jason Molina - September 11, 2001
Jeg har efterhånden fået en tradition med at vende tilbage til Jason Molina på denne blog, og i denne måned er der dukket en ny sang frem fra arkiverne. Sangen er indspillet den 11. september 2001 sammen med Bonnie "Prince" Billy og Alasdair Roberts. Sangen bærer selvfølgelig præg af dagens skrækkelige begivenheder, og jeg kan ikke undgå at blive påvirket af den, især ikke med Jason's følelsesladet stemme og tekster.
Så er det igen blevet tid til at lave en årsliste over bedste musikalbums. Det har været svært igen i år lige pånær de to øverste på listen. Der var andre rigtig gode, som der ikke blev plads til, herunder albums fra Real Estate, Hurray for the Riff Raff, Tweedy, Future Islands og mange flere. Derudover er der stadig en del albums, som har fået gode anmeldelser, som jeg ikke rigtig har fået hørt endnu. Måske der kommer nogle tilføjelser i de kommende måneder.
10. Broken Twin - May
Jeg har på dette års liste valgt at lægge ud med et dansk album, og det er vist første gang, at et dansk album er kommet på min liste. Om det lige er årets tiende bedste album er måske lidt højt, men det får lige nogle ekstra plusser, fordi det er dansk. Det er også svært ikke at blive imponeret af Broken Twin (Majke Voss Romme), når der er tale om et debutalbum. Albummet er et fængende album fyldt med tristesse, og det bliver båret frem af MVR's fantastiske vokal, som lyder meget ældre, end den egentlig er.
Hvis jeg skal fremhæve nogle sange "Roam", "In Dreams" og "If Pilots go to Heaven".
Simone Felice har i 2014 udgivet sit andet soloalbum. Jeg var ret begejstret for hans første soloudgivelse, og det andet album følger flot op på denne. Simone Felice har tidligere også udgivet musik sammen med sine brødre i The Felice Brothers og også i bandet The Duke & The King. Musikken ligger tættere op ad The Duke & The King's americana-blanding med 70'er rock, og det er primært bygget op omkring Simone Felice's følelsesfulde vokal.
De bedste numre fra albummet er "If you go to LA", "Running Through my Head" og "Our Lady of the Gun".
Wild Beasts udgav med Present Tense deres fjerde studiealbum og i mine øjne også deres hidtil bedste. Indtil deres nyeste udgivelse har jeg ikke været særligt imponeret af deres tidligere udgivelser, selvom de har været anmelderroste især i England. Dette ændrede sig dog, med deres nyeste album, da det er utroligt fængende. Det er især de stærke vokale præstationer med skiftevis Tom Flemings baryton og Hayden Thorpes falset og samklangen imellem disse, og så musikken der underbygger dem så glimrende. Musikken har en fin 80'er-agtig lyd og er primært bygget op omkring synthesizer, men det er holdt meget simpelt.
Hvis jeg skal fremhæve nogle af sangene så må det uden tvivl være åbningsnummeret "Wanderlust", samt "A Dog's Life" og den smukke "Pregnant Pause".
Efter en 6 års lang pause fra udgivelse af musik i eget navn udgav Beck i 2014 sit 12. studiealbum "Morning Phase". Det blev af mange kaldt "Sea Change 2" med reference til et af Beck's bedste albums, og der er da også mange ligheder med det 12 år gamle album rent stemningsmæssigt. Der er dog arbejdet lidt mere med arrangementerne på "Morning Phase" i forhold til "Sea Change" (som jeg husker det). Under alle omstændigheder er det et rigtig godt album.
Jeg vil fremhæve sangene "Turn Away", "Morning" og "Don't Let it go". Gaffas anmeldelse af Beck - Morning Phase
6. The Delines - Colfax
Sangskriver og forfatter Willy Vlautin har i 2014 udgivet et nyt album sammen med gruppen the Delines. Jeg er stor fan af Richmond Fontaine, hvor Willy Vlautin er sangskriver og sanger. I the Delines har han taget et skridt tilbage, og sangene bliver sunget af Amy Boone fra the Damnations, som jeg ikke rigtigt kender. Musikken er meget lig Richmond Fontaine, og det samme er tekstuniverset. Men Amy Boone er en glimrende sanger, og albummet er faktisk på højde med udgivelserne fra Richmond Fontaine. Så jeg kan varmt anbefale dette album.
Hvis jeg skulle udvælge nogle numre, så kunne det være "The Oil Rigs at Night", "He Told Her the City Was Killing Him" og "State Line".
Elbow udgav med "The Take Off and Landing of Everything" deres sjette album. Albummet er alle steder beskrevet som omhandlende Elbows og forsangeren Guy Garveys 40-års krise, og det har åbenbart været det, der skulle til for, at jeg kunne falde for deres musik. Det er en utrolig flot plade, hvor der ikke er en skabelon med vers og efterfølgende omkvæd, som skal udfyldes, men derimod en plade, hvor sangene for lov til at udfolde sig.
Jeg vil gerne fremhæve numrene "This Blue World", "Real Life (Angel)" og den mesterlige "My Sad Captains", som også må være på min liste over de aller bedste numre fra 2014, hvis jeg skulle lave en.
Damorn Albarn har i 2014 udgivet sit første album under eget navn. Albummet er en blanding af elektroniske beats og mere traditionelle instrumenter og så med Damorn Albarns vokal. Det er blevet til et rigtig fint vellydende album, som virker meget tilbagelænet og uden de store armbevægelser.
Hvis jeg skal fremhæve nogle numre må det være titelnummeret "Everyday Robots", "The Selfish Giant" og den fantastiske "Hostiles"
Conor Oberst har efterhånden udgivet utallig antal af albums under forskellige kunstnernavne. Conor Oberst/Bright Eyes, som er et af hans andre projekter, får altid meget blandede modtagelse af anmelderne, og det samme gælder Upside Down Mountain. Men efter min vurdering så er Upside Down Mountain et af de bedste albums, som han har udgivet. Det er en rigtig singer/songwriter album, med mange fine sange herunder "Double Life", Night at the Lake Unknown" og "Desert Island Questionnaire".
Sharon Van Etten har med sit fjerde album lavet i mine øjne et fantastisk album, og det har da også fået rigtige mange gode anmeldelser. Mange er teksterne leder tilbage til en periode, hvor hun var involveret i et voldeligt forhold med en tidligere kæreste. Især sangen "Your Love Is Killing Me" er meget beskrivende, og som lytter er det svært ikke at blive grebet af denne og resten albummet. Det er et album, som simpelthen vokser på mig for hver gang jeg hører den, så jeg kan give den min varmeste anbefalinger.
"Your Love Is Killing Me", "You Know Me Well" og "Break Me" er nogle af de fremtrædende sange fra albummet.
Dette års bedste album har uden tvivl været The War on Drugs "Lost in the Dream". Albummet er opstået på baggrund af forsangeren og sangskriver Adam Granduciel's psykiske nedtur efter afslutningen af bandet forrige turné og et parforhold, der gik i stykker. Sangene bærer meget præg af dette, og der er sange, som er meget rørende som "Suffering" og "In reverse". Samtidig er der nogle fantastiske rocksange på albummet som fx "An Ocean in Between the Waves" og "Red Eyes".
Der er i mine øjne tale om en rockklassiker, og det er et album, som jeg aldrig bliver træt af.
