Så er det igen blevet tid til årets liste over i mine øjne bedste musikudgivelser. Der har være mange om buddet, men her er de 10, som fik æren.
10. Hurray for the Riff Raff - The Navigator
The Navigator er Hurray for the Riff Raff 6. album. Musikken er folkrock med en tydelig indflydelse af forsanger Alynda Segarra Puerto Ricanske rødder.
9. Mark Eitzel - Hey Mr Ferryman
Hey Mr Ferryman er Mark Eitzels 12. soloalbum, og det er helt sikkert et af hans bedste til dato. Bernard Butler har produceret, og det er tydeligt, at han har haft en stor indflydelse på albummet. Sangene holder dog stadig også i mere skrabede liveversioner.
8. Father John Misty - Pure Comedy
Pure Comedy er det 3. studiealbum fra J. Tillman under navnet Father John Misty. Det er et mere musikalsk afdæmpet album i forhold til tidligere. Albummet leder mine tanker tilbage til 1970'erne.
7. Grizzly Bear - Painted Ruins
Grizzly Bears udgav deres 5. studiealbum. Painted Ruins er en forlængelse af tidligere udgivelser med en kompliceret tilgang til den gode pop/rocksang, som hele tiden lurer under kaosset.
6. Slowdive - Slowdive
I 2017 udgav shoegaze-legenderne deres første album i 22 år. På trods af pausen har bandet formået at lave et meget helstøbt og stærkt comebackalbum.
5. The National - Sleep Well Beast
The National har med Sleep Well Beast bevæget sig væk fra deres tidligere lyd. Bandet formår dog stadigt at holde det høje niveau fra tidligere udgivelser.
4. The War on Drugs - A Deeper Understanding
A Deeper Understanding er opfølgeren til mesterværket A Lost Dream. Albummet ligger musikalsk tæt op af denne, og kvaliteten er næsten lige så højt.
3. Neil Finn - Out of Silence
Neil Finn er tidligere forsanger for Crowded House, og jeg har altid anset ham som en god sangskriver og sangstemme. Jeg havde dog ikke forventet, at han ville udgive et så godt album som Out of silence er. Albummet er indspillet live over fire dage. Indspilningen blev streamet over nettet, hvilket har givet et indblik i tilblivelsen af albummet.
2. Ryan Adams - Prisoner
Prisoner er Ryan Adams 16. studiealbum. Albummet omhandler hans skilsmisse fra skuespilleren Mandy Moore. Albummet er et af hans bedste, så det kan varmt anbefales.
1. Mount Eerie - A Crow Looked at Me
Albummet omhandler Phil Elverums, som er manden bag Mount Eerie, kones død. Det er et lofi-album med sparsom instrumentering og kan vel til tider karakteriseres som nærmest spoken word. Albummet er naturligt nok fyldt med sorg. Det kan derfor diskuteres, om det er et album, som egentlig ikke skulle være skrinlagt, da det (næsten) er for privat, og om albummet overhovedet har en kunstnerisk værdi. Man kan dog som lytter ikke undgå at blive dybt berørt af teksterne og Phil Elverums stemme. Jeg har derfor valgt, at albummet er årets bedste.
Så er det blevet tid til at lave en liste over årets bedste albums. Pga. lykkelige familiære omstændigheder har der ikke været så meget tid i år. Dette skal derfor mere ses som en liste med 10 gode albums. Den første (Benjamin Clemetine) er iøvrigt fra 2015, men den er kommet med på listen fra i år.
10. Benjamin Clementine - At least for now
9. Daniel Romano - Mosey 8. The Gloaming - 2
7. Nick Cave & The Bad Seeds - Skeleton Tree
6. Bon Iver - 22, A Million
5. Richmond Fontaine - You Can't Go Back If There's Nothing To Go Back To
Så er det endnu en gang blevet tid til at lave en liste over årets bedste albums. Det har været svært at udvælge 10 albums i år. På de fleste af årslisterne fra de forskellige musik-sites, så har det været popmusik og hiphop, som generelt er løbet med priserne for de bedste albums. Jeg er dog havnet i en helt anden grøft med mange folkinspirerede albums. Der har været en del med i opløbet, som fx Tobias Jesso Jr., Ryley Walker, Courtney Barnett, Father John Misty, Jason Isbell, Low, ...
Men her er mit bud og en lidt (for) hurtig gennemgang:
10. The Wynntown Marshalls - The End of the Golden Age
Jeg lægger ud med The Wynntown Marshalls, som har udgivet årets bedste helt klassisk americana album (læs: Uncle Tupelo- og Son Volt-inspireret). Virkelig god og solid udgivelse fra det skotske (!?) band.
9. Natalie Prass - Natalie Prass
Natalie Prass startede året ud med at være alle anmelders yndling og nye håb. Det er også et godt album med en blanding af jazz, soul, 70'er pop og til tider tilsat lidt cabaret-stemning. Fornem debut.
8. The Staves - If I Was
Så er det tid til The Staves, som er en gruppe bestående af 3 søstre. Albummet er blevet beskrevet som "youthful folk" og er bygget op omkring de tre søstres fantastiske vokalsamarbejde. Samtidig er albummet produceret af Justin Vernon, og så er jeg jo allerede interesseret. Anmeldelse
7. Lone Wolf - Lodge
Lone Wolf (Poul Marshall) har i 2015 udgivet sit sidste album under dette navn. Jeg håber, at han vil fortsætte med at lave musik, da han besidder et kæmpe talent. Jeg har tidligere haft hans album "The Devil And I" med på min liste for 2010, og det nyeste album er på højde med dette. Anmeldelse
6. The Mountain Goats - Beat the Champ
Så blev der også plads til et album omhandlende wrestling!? Det er lykkedes John Darnielle at skabe et album fyldt med fantastisk fortalte numre, som fylder lytteren med indre billeder om det langt fra glamourøse liv som wrestler.
4. Laura Marling - Short Movie
Jeg stødte første gang på Laura Marling med hendes album "Once I Was an Eagle", hvilket var et godt album men det manglede alligevel et eller andet. Denne gang har hun i mine øre taget et kæmpeskridt med et virkeligt spændende album. Anmeldelse
3. The Unthanks - Mount the Air
"Mount the Air" er et fremragende album men også et album, der kræver, at man som lytter giver det tid og mange gennemlytninger af det folkinspirerede album. Kæmpestor anbefaling herfra!
2. Kurt Vile - b'lieve i'm goin down...
Kurt Vile har i 2015 udgivet sit 6. studiealbum. Albummet er klassisk Kurt Vile med sans for den gode rock sang, og der er derudover en fantastisk god lyd/produktion på albummet.
1. Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Sufjan Stevens' "Carrie & Lowell" er et meget personligt album efter hans mors død. Med dette album vender Sufjan Stevens også tilbage til hans musikalske rødder fra tidligere albums, hvilket er der, hvor jeg synes, han er stærkest.
Maj og juni har budt på 2 livekoncerter, og så er der Northside i næste weekend.
Jesse Malin - Voxhall
Jesse Malin gav en rigtig god koncert på Voxhall den 28. maj 2015. Jeg havde hørt hans nyeste udgivelse "New York before the war" nogle gange inden koncerten, men den havde ikke rigtig fænget ved mig. Albummet har dog også fået mange blandede anmeldelser. Live blev mange af de nye numre dog rene perler, især et nummer som "She don't love me now" var helt fantastisk live. Jesse Malin er desuden en fantastisk entertainer, som underholdte med mange historier om sig selv og det uden at ødelægge flowet i koncerten. Jeg har ikke set nogle anmeldelser fra koncerten, men jeg vil give den 5/6.
I øvrigt var det også en fornøjelse at se opvarmningen Brothers of Brazil med deres selvdøbte "punkanova". Selvom det ikke er noget, som jeg vil høre normalt, så var de en god opvarmning med deres spilleglæde og charme.
The New Pornographers - Voxhall
Koncerten med The New Pornographers den 1. juni 2015 var en blandet fornøjelse. De har efterhånden en del album på samvittigheden, og de er meget kritikerrost for deres udgave af Indie-pop. Især deres stærke vokaler på studiealbummerne er blandt bandets styrker. Desværre blev netop vokalerne for tit under koncerten overdøvet af guitarerne, og det var først til sidst i koncerten, at det begyndte at passe sammen. Det var lidt en skam, når bandet nu har så meget fremragende materiale. Afslutningen af koncerten var dog helt i top med nummeret "Bleeding heart show" som skabte en fest på de forreste rækker og hele salen blev overvundet. Desværre kunne resten af koncerten ikke leve op til dette.
Northside 2015
Som en lille forberedelse til Northside, så har jeg lavet en playliste med nogle af kunstnerne (dem jeg skal høre) fra Northside med nogle af setlisterne fra nylige koncerter. Det kan være, at der kommer nogle tilføjelser senere. Jeg ser rigtig meget frem til Antony & the Johnsons, Interpol og The Black Keys. Og så undrer jeg mig over hvordan de har kunnet ligge Matthew White og John Grant overfor hinanden. Det burde have været muligt at undgå dette.
Det bliver en mindre opdatering denne gang med nogle spændende nye udgivelser, der kommer i maj måned.
Lone Wolf - Lodge
Jeg har været meget begejstret for Lone Wolf's tidligere udgivelser. Den 11. maj udkommer Lone Wolf's 3. album efter en længere pause. Hele albummet kan streames på the line of best fit, hvor der også er et længere interview med Paul Marshall, som er manden bag Lone Wolf. At dømme efter nogle få gennemlytninger, så er det nye album også af meget høj kvalitet.
Other Lives - Rituals
Other Lives udgav i 2011 et af de i mine øjne bedste album fra det år. Den 4. maj udkom så opfølgeren. Det forrige album var meget folkinspireret mens det nye album virker langt mere elektronisk inspireret og på nogle områder minder det mig meget om danske Efterklangs udgivelser.
The Tallest Man on Earth - Dark Bird is Home
Den 12. maj udkommer The Tallest Man on Earth med sit 4. album. Dette er en udgivelse jeg har set frem til længe. Albummet kan streames på the 405.
Koncerter
I marts og starten af april har jeg været til koncert med Evan Dando, The Twilight Sad og Dry the River.
Evan Dando på Atlas var en meget speciel, rodet og ganske underholdende koncert, fx havde Evan Dando dele af setlisten skrevet ned på brød... Jeg kunne godt have ønsket mig, at han havde spillet flere af hans egen numre fra sin karriere istedet for mange af covernumrene. Men vi (publikum) var ikke i tvivl om, at Evan Dando havde en rigtig god aften og nød at optræde for os.
The Twilight Sad på Atlas var desværre en ret kort fornøjelse, da forsangeren James Graham's stemme brød sammen, så det blev kun til godt 7-8 sange. Living Indie har dog et livestream fra deres koncert den 20. april 2015 i London, så for os der gik glip af en stor del af koncerten, så skulle der være mulighed for at se en hel koncert med dem her.
Dry the River på Radar viste, at de var et fantastisk godt liveband, og især de gamle sange fra albummet Shallow Bed blev spillet meget overbevisende og især et af de afsluttende ekstranumre "Shaker Hymns", som blev fremført ude blandt publikum.
Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Jeg har i et tidligere indlæg været omkring Sufjan Stevens nye album "Carrie & Lowell". Det er da også det album, som jeg har gennemlyttet flest gange her i marts måned. Det er helt sikkert på højde med hans tidligere udgivelser, og det kan varmt anbefales.
Hvis jeg selv skulle udvælge en sang med ham, så kunne det være "The Lord God Bird", som aldrig har været udgivet på et album, så vidt jeg ved.
Calexico - Edge of the Sun
Calexico har eksisteret i næsten tyve år og har udgivet otte studiealbums. Orkestret udgiver den 15. april 2015 et nyt album "Edge of the Sun".
Calexico's navn er sammentrækning af Californien og Mexico, hvilket også er deres musikalske inspirationskilde med en blanding af folk, americana og mariachi.
På albummet vil der være gæsteoptrædener fra blandt andre Ben Bridwell fra Band Of Horses og Sam Beam fra Iron & Wine. Bandet kan opleves på NorthSide til sommer.
I februar er det blevet til en livekoncert med Hiss Golden Messenger på Atlas. GFRock har en glimrende anmeldelse af koncerten, selvom at jeg nok kun ville have givet den 4-5 stjerner. Men det var under alle omstændigheder en rigtig god koncert og en dejlig aften, og især ekstranummeret som blev spillet nede blandt publikum fik store smil frem hos både bandet og tilhørerne.
Father John Misty - I Love You, Honeybear
Father John Misty-albummet "I Love You, Honeybear" har helt sikkert været et af de mest omtalte og hypede albums fra den sidste måned, og der har været artikler om den i en del af de større danske aviser som fx berlingske og politiken. Der har da også været næsten fuldt hus hos de fleste anmeldere.
Der er skrevet meget om figuren Father John Misty, som er skabt af J. Tillman. Mystikken omkring figuren og musikken har båret hans karriere frem til nye højder ihvertfald salgsmæssigt. I mange artikler bliver der dog nærmest set ned på hans tidligere udgivelser under eget navn, hvilket jeg synes er en skam.
Jeg faldt for hans musik allerede tilbage i 2006 med hans udgivelse "Minor Works", og hans tidligere udgivelser har efter min mening ligeså høj kvalitet, som udgivelserne under kunstnernavnet Father John Misty, og de er efter min mening også mere vedkommende. Jeg har udvalgt nogle numre fra hans tidligere albums, som beviser, hvilket stort talent J. Tillman er i besiddelse af, og ellers kan jeg anbefale, at man dykker ned i hans omfattende bagkatalog.
Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Så er der endelig et nyt album på vej fra Sufjan Stevens. Titlen på det nye album bliver "Carrie & Lowell", og det bliver udgivet den 31. marts.
Albummet er blevet beskrevet som Sufjan Stevens tilbagevenden til folkemusikken.Sufjan Stevens har igennem sin karriere kastet sig over mange forskellige genrer og projekter herunder elektroniske albums ("Enjoy Your Rabbit" og "The Age of Adz"), hip hop-projektet under navnet Sisyphus og en 161-minutters udgivelse med julemusik med navnet "Silver & Gold". For mig personligt er det dog hans tidligere udgivelser, som netop var meget folkinspireret, der står for mig som de mest essentielle. "Michigan", "Seven Swans" og mesterværket "Come on Feel the Illinoise". Det bliver spændende, hvad albummet bringer, indtil videre er der kommet en enkel single "No Shade in the Shadow of the Cross".
Så er den første måned af 2015 gået, og jeg har på det seneste været ved at høre noget af det musik, som jeg har misset i 2014, samt nogle af de nye spændende udgivelser fra 2015. Derudover har jeg været til en overraskende (for mig) god koncert med Cymbals Eat Guitars og en mindre god koncert med Liima, som er Efterklangs nyeste projekt, som ikke helt faldt i min smag. The Gloaming - The Gloaming
Jeg kan ikke huske, hvor jeg så en anmeldelse af The Gloaming's debutalbum "The Gloaming", hvor den var kåret som en af årets bedste udgivelser. Efter at jeg har gennemlyttet den en del gange så er det efter min mening ganske fortjent.
The Gloaming er beskrevet som en irsk supergruppe - og det er så ikke her, at jeg har min største viden, da jeg ikke kendte en eneste af bandets medlemmer. Bandets medlemmer har vidt forskellige musikalsk baggrund med anerkendte karrierer indenfor klassisk folk og andre genrer. Musikken vil jeg beskrive som en blanding af klassisk folkmusik og en nærmest postrock stil, som man kender fra bl.a. Sigur Rós, selvom det måske ikke er den bedste sammenligning. Under alle omstændigheder så kan jeg varmt anbefale albummet.
Jens Lekman - Postcard 2015
Jens Lekman har lavet et nytårsfortsæt, at han i forbindelse med arbejdet med sit nye album vil dele et nyt nummer hver uge i 2015. Herved kan vi følge med i, hvordan det går med indspilningen, og som han selv skriver, skal vi tænke det som små postkort, som vi kan fornøje os med i processen.
Det er et stort projekt, og det bliver spændende, om han i slutningen af 2015 står med 52 nye musiknumre, samt hvilken kvalitet de har. Indtil videre har jeg hørt de fire første postkort, og det ligger meget tæt op af hans tidligere udgivelser, og indtil videre også ganske høj kvalitet.
Elephant Micah har i januar udgivet sit nye album. Jeg blev grebet af en af hans forrige udgivelser "Louder than thou". Så derfor har jeg også set frem til den nye. Elephant Micah er kunstnernavnet for sangskriver og multi-instrumentalist Joseph O'Connell. Han har udgivet et næsten utalligt antal af albums siden 2000. Musikken er oftest minimalistisk og der benyttes kun ganske få instrumenter på de enkelte sange. Sangene er dog ofte meget kompliceret opbygget. Indtil videre så er det min favorit udgivelse fra 2015.
Jason Molina - September 11, 2001
Jeg har efterhånden fået en tradition med at vende tilbage til Jason Molina på denne blog, og i denne måned er der dukket en ny sang frem fra arkiverne. Sangen er indspillet den 11. september 2001 sammen med Bonnie "Prince" Billy og Alasdair Roberts. Sangen bærer selvfølgelig præg af dagens skrækkelige begivenheder, og jeg kan ikke undgå at blive påvirket af den, især ikke med Jason's følelsesladet stemme og tekster.
Så er det igen blevet tid til at lave en årsliste over bedste musikalbums. Det har været svært igen i år lige pånær de to øverste på listen. Der var andre rigtig gode, som der ikke blev plads til, herunder albums fra Real Estate, Hurray for the Riff Raff, Tweedy, Future Islands og mange flere. Derudover er der stadig en del albums, som har fået gode anmeldelser, som jeg ikke rigtig har fået hørt endnu. Måske der kommer nogle tilføjelser i de kommende måneder.
10. Broken Twin - May
Jeg har på dette års liste valgt at lægge ud med et dansk album, og det er vist første gang, at et dansk album er kommet på min liste. Om det lige er årets tiende bedste album er måske lidt højt, men det får lige nogle ekstra plusser, fordi det er dansk. Det er også svært ikke at blive imponeret af Broken Twin (Majke Voss Romme), når der er tale om et debutalbum. Albummet er et fængende album fyldt med tristesse, og det bliver båret frem af MVR's fantastiske vokal, som lyder meget ældre, end den egentlig er.
Hvis jeg skal fremhæve nogle sange "Roam", "In Dreams" og "If Pilots go to Heaven".
Simone Felice har i 2014 udgivet sit andet soloalbum. Jeg var ret begejstret for hans første soloudgivelse, og det andet album følger flot op på denne. Simone Felice har tidligere også udgivet musik sammen med sine brødre i The Felice Brothers og også i bandet The Duke & The King. Musikken ligger tættere op ad The Duke & The King's americana-blanding med 70'er rock, og det er primært bygget op omkring Simone Felice's følelsesfulde vokal.
De bedste numre fra albummet er "If you go to LA", "Running Through my Head" og "Our Lady of the Gun".
Wild Beasts udgav med Present Tense deres fjerde studiealbum og i mine øjne også deres hidtil bedste. Indtil deres nyeste udgivelse har jeg ikke været særligt imponeret af deres tidligere udgivelser, selvom de har været anmelderroste især i England. Dette ændrede sig dog, med deres nyeste album, da det er utroligt fængende. Det er især de stærke vokale præstationer med skiftevis Tom Flemings baryton og Hayden Thorpes falset og samklangen imellem disse, og så musikken der underbygger dem så glimrende. Musikken har en fin 80'er-agtig lyd og er primært bygget op omkring synthesizer, men det er holdt meget simpelt.
Hvis jeg skal fremhæve nogle af sangene så må det uden tvivl være åbningsnummeret "Wanderlust", samt "A Dog's Life" og den smukke "Pregnant Pause".
Efter en 6 års lang pause fra udgivelse af musik i eget navn udgav Beck i 2014 sit 12. studiealbum "Morning Phase". Det blev af mange kaldt "Sea Change 2" med reference til et af Beck's bedste albums, og der er da også mange ligheder med det 12 år gamle album rent stemningsmæssigt. Der er dog arbejdet lidt mere med arrangementerne på "Morning Phase" i forhold til "Sea Change" (som jeg husker det). Under alle omstændigheder er det et rigtig godt album.
Jeg vil fremhæve sangene "Turn Away", "Morning" og "Don't Let it go". Gaffas anmeldelse af Beck - Morning Phase
6. The Delines - Colfax
Sangskriver og forfatter Willy Vlautin har i 2014 udgivet et nyt album sammen med gruppen the Delines. Jeg er stor fan af Richmond Fontaine, hvor Willy Vlautin er sangskriver og sanger. I the Delines har han taget et skridt tilbage, og sangene bliver sunget af Amy Boone fra the Damnations, som jeg ikke rigtigt kender. Musikken er meget lig Richmond Fontaine, og det samme er tekstuniverset. Men Amy Boone er en glimrende sanger, og albummet er faktisk på højde med udgivelserne fra Richmond Fontaine. Så jeg kan varmt anbefale dette album.
Hvis jeg skulle udvælge nogle numre, så kunne det være "The Oil Rigs at Night", "He Told Her the City Was Killing Him" og "State Line".
Elbow udgav med "The Take Off and Landing of Everything" deres sjette album. Albummet er alle steder beskrevet som omhandlende Elbows og forsangeren Guy Garveys 40-års krise, og det har åbenbart været det, der skulle til for, at jeg kunne falde for deres musik. Det er en utrolig flot plade, hvor der ikke er en skabelon med vers og efterfølgende omkvæd, som skal udfyldes, men derimod en plade, hvor sangene for lov til at udfolde sig.
Jeg vil gerne fremhæve numrene "This Blue World", "Real Life (Angel)" og den mesterlige "My Sad Captains", som også må være på min liste over de aller bedste numre fra 2014, hvis jeg skulle lave en.
Damorn Albarn har i 2014 udgivet sit første album under eget navn. Albummet er en blanding af elektroniske beats og mere traditionelle instrumenter og så med Damorn Albarns vokal. Det er blevet til et rigtig fint vellydende album, som virker meget tilbagelænet og uden de store armbevægelser.
Hvis jeg skal fremhæve nogle numre må det være titelnummeret "Everyday Robots", "The Selfish Giant" og den fantastiske "Hostiles"
Conor Oberst har efterhånden udgivet utallig antal af albums under forskellige kunstnernavne. Conor Oberst/Bright Eyes, som er et af hans andre projekter, får altid meget blandede modtagelse af anmelderne, og det samme gælder Upside Down Mountain. Men efter min vurdering så er Upside Down Mountain et af de bedste albums, som han har udgivet. Det er en rigtig singer/songwriter album, med mange fine sange herunder "Double Life", Night at the Lake Unknown" og "Desert Island Questionnaire".
Sharon Van Etten har med sit fjerde album lavet i mine øjne et fantastisk album, og det har da også fået rigtige mange gode anmeldelser. Mange er teksterne leder tilbage til en periode, hvor hun var involveret i et voldeligt forhold med en tidligere kæreste. Især sangen "Your Love Is Killing Me" er meget beskrivende, og som lytter er det svært ikke at blive grebet af denne og resten albummet. Det er et album, som simpelthen vokser på mig for hver gang jeg hører den, så jeg kan give den min varmeste anbefalinger.
"Your Love Is Killing Me", "You Know Me Well" og "Break Me" er nogle af de fremtrædende sange fra albummet.
Dette års bedste album har uden tvivl været The War on Drugs "Lost in the Dream". Albummet er opstået på baggrund af forsangeren og sangskriver Adam Granduciel's psykiske nedtur efter afslutningen af bandet forrige turné og et parforhold, der gik i stykker. Sangene bærer meget præg af dette, og der er sange, som er meget rørende som "Suffering" og "In reverse". Samtidig er der nogle fantastiske rocksange på albummet som fx "An Ocean in Between the Waves" og "Red Eyes".
Der er i mine øjne tale om en rockklassiker, og det er et album, som jeg aldrig bliver træt af.
Årslister 2014
Så er de første årslister ved at dukke op rundt omkring på diverse musiksider. Min årsliste afventer lige den sidste måned. Jeg skal lige have hørt en del af de "ukendte" albums, der dukker op på listerne. Jeg kan dog se, at der nok vil være en del gengangere. Jeg kan anbefale følgende lister indtil videre:
Efterklang - The Last Concert
For ca. et år siden annoncerede Efterklang, at de ville stoppe, og det hele skulle afsluttes med en koncert "The Last Concert". Der er blev lavet en video af dele af koncerten optaget af Vincent Moon, og den er indtil videre lagt op på youtube. Det er et fint gennemgang af bandets katalog, og der er flere af de "tidligere medlemmer", som optræder til koncerten. Det har heldigvis senere vist sig, at det ikke helt var ovre med Efterklang endnu. De giver en række koncerter i Danmark under navnet Liima sammen med finske percussionist Tatu Rönkkö. Det bliver spændende i hvilken retning dette ret unikke danske band vil bevæge sig i fremover. Jeg glæder mig ihvertfald til at høre dem den 30. januar på Atlas. Samtidig er jeg faldet over en video fra starten af bandets karriere.
The Decemberists - What a Terrible World, What a Beautiful World
Så er der nyt på vej med the Decemberists. Albummet "What a Terrible World, What a Beautiful World" bliver udgivet den 19. januar, og der er allerede et fint singleudspil med en underholdende musikvideo.
Father John Misty - I Love you, Honeybear
Så er der også snart nyt fra J. Tillman under kunstnernavnet "Father John Misty". Jeg var stor tilhænger af J. Tillman, da han udgav albums under sit eget navn. I starten var du kun centreret omkring en akustisk guitar og hans fantastiske stemme. Efterfølgende har det taget en drejning overimod en nærmest 70'er-agtig lyd. J. Tillman optrådte fornylig hos David Letterman med en sang fra hans nye album. Her er vi ovre i en stil, der ligger tæt op af Warren Zevon, og samtidig med et glimt i øjet. Albummet bliver udgivet i februar.
Cat Power - Live
Efter en oktobermåned med to glimrende koncerter med The Antlers og The War on Drugs, så kommer Cat Power forbi Voxhall den 1. november. Koncerten med Cat Power bliver min første med hende. Jeg har været stor tilhænger af hendes tidlige arbejde især hendes album "You Are Free" og "The Covers Record". Hendes seneste albums har ikke fænget mig så nær så meget. Koncerten skulle være en solokoncert, og det passer mig egentligt fint.
Iron and Wine - Live
Iron and Wine kommer forbi Voxhall den 13. november. Jeg så ham tilbage i 2011, men denne gang spiller Sam Beam solo. Det kan næsten ikke undgå at blive en fantastisk aften. Jeg har fundet en rigtig fin video fra NPR's serie Tiny Desk Concert. Der er iøvrigt rigtig mange fine "koncerter" på Tiny Desk Concert, og der er rig mulighed for at opdage nogle nye navne.
TV on the Radio - Seeds
Den 19. november udkommer TV on the Radio med et nyt album "Seeds", som er deres femte album. TV on the Radio er et rigtigt spændende band, og jeg kan varmt anbefale deres tidligere udgivelser. Indtil den udkommer kan man høre den første single.
Northside 2015
Så var det også i dag at de fem første navne blev afsløret til Northside 2015. The Black Keys, Interpol, José González, John Grant og Mø. Både The Black Keys og John Grant er glimrende live, og Interpol og José González vil jeg rigtig gerne høre live, så det er en lovende start.
Broken Twin - Live
Broken Twin har i 2014 udgivet sit debutalbum "May", hvilket jeg har hørt en del gange, og det er efter min mening en af bedste danske udgivelser i år. Jeg havde derfor også store forventninger til koncerten på Atlas den 20. september 2014. Disse blev på alle måder indfriet. Man kan ikke undgå at blive draget og rørt af den stemningsmættede musik og med den perfekte lyd, der var den aften på Atlas, så blev det en rigtig god koncert. Nedenunder er der link til Broken Twins nylige koncert på Politikens Boghallen.
Ryan Adams - Ryan Adams
Som jeg tidligere har været inde på så skulle Ryan Adams udgive et nyt album i september. I den forbindelse er det så væltet ind med liveoptrædener på de forskellige amerikanske talkshows. Jeg har linket til 2 nedenunder. Albummet er iøvrigt, som altid når det er Ryan Adams af rigtig høj kvalitet.
Tweedy - Sukierae
Et andet album, som jeg har omtalt tidligere, udkom også i september. Albummet har fået meget blandede anmeldelser. Jeg har hørt det nogle gange efterhånden, og jeg må indrømme, at jeg faktisk rigtig godt kan lide det. Jeg er dog også enig med de anmeldelser, som mener, at albummet skulle have været noget kortere end de 20 numre på i alt 72 minutter. Men der er rigtig mange rigtig gode sange på albummet som fx "Diamond Light Pt. 1", "New Moon" og den fremragende "Nobody Dies Anymore". Nedenunder er der et link til den underholdende video til nummeret "Low Key".
The War on Drugs og The Antlers - Live
I oktober skal jeg til koncert på Voxhall med The War on Drugs og The Antlers. Jeg glæder mig rigtig meget. Som opvarmning kan man jo læse denne artikel om The War on Drugs eller høre the Antlers.
Neko Case - Live
Så blev det tid til en lille opdatering på bloggen igen. Den seneste måned har musikalsk budt på 4 koncerter med Bill Callahan, Neko Case, Jonathan Wilson og Sun Kil Moon. Den bedste koncert var i mine øjne Neko Case, som var helt fantastisk. Især den smukke Calling Cards fra hendes seneste album.
King Creosote - From Scotland With Love
King Creosote er kunstnernavnet for Kenny Anderson, og han har netop udgivet opfølgeren til hans fantastiske album Diamond Mine, som blev til i samarbejde med Jon Hopkins. From Scotland With Love er egentlig et soundtrack til en film, som blev lavet i forbindelse med de fornyligt afholdte Commonwealth Games i Skotland. Albummet fungerer dog glimrende som et album i sig selv. The Guardian har lavet en fin lille intro til albummet her. Jeg har udvalgt to sang fra albummet.
Tweedy - Sukierae
Wilco har i 2014 holdt en midlertidig pause, hvilket Jeff Tweedy har brugt på at producere albums for andre kunstnere, men han har også fundet tid til at lave et album sammen med hans søn. Jeg er spændt på om det kan holde det samme høje niveau som Wilco udgivelserne. Albummet Sukierae bliver udgivet den 16. september. Første single fra albummet kan ses her. Iøvrigt har Consequence of sound lavet en fin liste med de 15 bedste "Jeff Tweedy-sange" udenfor Wilco, og der er et spændende interview med Jeff Tweedy på Grantland.
Bedhead - Bedhead: 1992-1998
Der bliver også lige tid til månedens reissue. Bedhead var et amerikansk band fra 1992-1998, som var med til at definere genren "Slowcore" op igennem 90'erne. De nåede at udgive tre albums, og de bliver nu genudgivet sammen med singler og EP'er. Indtil videre bliver den samlede pakke kun udgivet i USA hos Numero Group, så det bliver ret dyrt at bestille den til Danmark, så jeg ved ikke, om jeg lige får investeret i den. Men under alle omstændigheder er det et glimrende band, og her er et dejligt genlyt med dem.
Så er det første halvår af 2014 gået, hvilket jo medfører, at der allerede er kommet en del lister over bedste et eller andet på de forskellige musikblogs.
Som fx: 50 bedste albums 20 bedste albums 8 oversete albums
Joe Henry - Invisible Hour
Joe Henry har i juni udgivet sit 13. studiealbum, og der er ikke meget nyt i forhold til hans tidligere udgivelser. Han gør det fantastisk godt med hans blanding af country, folk, soul og jazz, at man simpelthen ikke må snyde sig selv at høre ham. "Invisible Hour" er et godt sted at starte og ellers kan jeg varmt anbefale et af mine favoritalbums "Civilians".
Ryan Adams - Gimme Something Good
Efter en for ham usædvanlig lang pause er Ryan Adams tilbage med et nyt album i september. Han har netop udgivet sin første single fra albummet. At dømme ud fra denne er der tale om en tilbagevenden til en mere rocket lyd. Som altid glæder jeg mig utrolig meget til at høre nyt fra ham.
Strand of Oaks - JM
Efter at have læst et indlæg på http://bloggersbychoice.dk/ blev jeg lige opmærksom på dette fremragende nummer fra Strand of Oaks. Sangen er en hyldest til Jason Molina, som døde for lidt over et år siden, og som jeg tidligere har lavet et lille indlæg om. Det er et ret fedt nummer - minder mig utrolig meget om Dinosaur Jr. Så frem med luftguitaren...
The Black Keys - Turn Blue
The Black Keys nyeste album er virkelig et jeg har set frem til. Deres 2 forrige albums Brothers og El Camino var på ingen måder nyskabende, men derimod helt igennem fremragende rockalbums med catchy guitarriffs. Deres nyeste album er anderledes og på mange måder mere eksperimenterende. Så jeg tror, at jeg lige skal have hørt det noget mere, før jeg vil komme med min endelige dom. Men her er det glimrende første singleudspil "Fever" fra Turn Blue.
Sharon Van Etten - Are We There
Sharon Van Etten har i maj måned udgivet "Are We There", som er opfølgeren til hendes store gennembrud "Tramp". Jeg stødte første gang på hende, da hun opvarmede for the National til en koncert i 2011. Dette gjorde hun udemærket, men det var først med udgivelsen af Tramp, at jeg rigtig fik øjnene op for hende. Hendes nyeste album er knap så rå og rocket som forgængeren, men indtil videre virker det som et godt album, og det har da også fået ganske gode anmeldelser.
The Delines - Colfax Avenue
Sangskriver og forfatter Willy Vlautin har fornylig udgivet et nyt album sammen med gruppen the Delines. Jeg er stor fan af Richmond Fontaine, hvor Willy Vlautin er sangskriver og sanger, og deres version af alternativ country. I the Delines har han taget et skridt tilbage, og sangene bliver sunget af en Amy Boone fra the Damnations, som jeg ikke rigtigt kender. Musikken er meget lig Richmond Fontaine, og det samme er tekstuniverset. Men Amy Boone er en glimrende sanger, og albummet er faktisk på højde med udgivelserne fra Richmond Fontaine. Så jeg kan varmt anbefale dette album.
Damien Jurado - Live
Den 28. maj 2014 var jeg til koncert med Damien Jurado på Atlas i Århus. Damien Jurado udgav i foråret 2014 albummet "Brothers and Sisters of the Eternal Sun", som jeg skrevet om tidligere. Dette var hans første koncert på hans europa-turné i forbindelse med dette album. Damien Jurado optrådte alene, og det var derfor også nogle anderledes versioner af sangene end på studie-albummet. Koncerten var rigtig god, og de nye sange blev efter min mening bedre af den sparsomme instrumentering. Mine personlige højdepunkter var dog stadig, når han spillede nogle af de ældre sange som eksempelvis den fantastiske "Ohio".
Eels - The Cautionary Tales of Mark Oliver Everett
Det er altid spændende, hvad et nyt album med Eels byder på. Oftest behøver man kun at høre en enkelt sang fra et Eeels album for at vide i hvilken retning E har valgt at gå. Single forløberen "Mistakes of My Youth" gav en tydelig indikation om, hvad albummet ville bringe. Albummet har mest tilfælles med de tidligere Eels albums "End Times" og "Blinking Lights ...", som også er mine favoritter i hans bagkatalog. Efter nogen gennemlytninger kan jeg varmt anbefale hans seneste udspil.
Future Islands - Singles
Future Islands har i 2014 udgivet deres fjerde album, og har med "Singles" fået deres helt store gennembrud måske allermest takket være deres tv-optræden hos David Letterman, med den fremragende sang "Seasons (Waiting for you)" men også fantastiske/morsomme optræden af forsanger Samuel Herring. Albummet er dog generelt af høj kvalitet, og et rigtig fint pop-album.
Slint - Spiderland
Slints "Spiderland" er en af den alternative rocks vigtigste udgivelser. Albummet er netop blevet genudgivet i et boxset. Albummet blev udgivet i 1991, og det var en inspiration for især post-rocken/post-hardcore genrerne, som opstod op igennem 1990'erne. Min personlige favorit fra albummet er "Washer". I boxsettet er der samtidig en dokumentar om bandet "Breadcrumb Trail".
Elliott Smith - Heaven Adores You
Det er efterhånden lidt over 10 år siden at Elliott Smith tog sit eget liv, og musikverdenen mistede en af de helt store singer/songwriter i mine øjne. Den 5. maj får en ny dokumentar om Elliott Smith premiere. Nedenfor er der en trailer for filmen. Som det er beskrevet på Consequence of sound:
"Directed by Nickolas Rossi, the film is the first of its kind to feature Smith’s music and will include interviews with his closest friends and colleagues, such as his sister Ashley, ex-girlfriend and collaborator Joanna Bolme, Jon Brion, Neil Gust, Larry Crane, Rob Schnapf, and many more. It will also feature unreleased songs, personal pictures, and rare footage."
Jeg håber, at denne dokumentar vil medføre, at flere får øjnene op for Elliott Smith's musik.
Så er det blevet tid til et par ord om nogen af de bedste udgivelser fra marts måned.
The War on Drugs - Lost in the Dream
The War on Drugs er vel et af de mest hypede amerikanske rockbands lige i øjeblikket, og dette er ganske fortjent. De har netop udgivet deres tredje album, og det er bestemt et lyt værd. Det er svært at finde musikalske referencer til at beskrive musikken udover selvfølgelig Kurt Vile, som var med til at starte bandet op, før han efterfølgende fokuserede på sin solokarriere. Det er et meget homogent album, hvor det er svært at fremhæve enkelte numre.
Jeg var selv så heldig at se dem på festivalen Way Out West for 2 år siden, og her beviste de, at de også var et glimrende liveband. Hvis man har lyst til at høre dem live, så kan en af deres koncerter downloades her: The War on Drugs Live
Wild Beasts - Present Tense
Det engelske band Wild Beasts har netop udgivet deres 4. album. Det er også et band, som har fået mange roser for deres tidligere udgivelser. Jeg har dog aldrig set det store i dem, så jeg havde ikke de store forventninger, da jeg skulle høre deres nyeste album. Min skepsis blev dog hurtigt manet til jorden, og jeg må indrømme, at dette album bliver et af årets bedste. Så det kan varmt anbefales.
Simone Felice - Strangers
Så har Simone Felice også udgivet sit andet soloalbum. Jeg var rigtig positiv overfor hans første album. Det andet album er indtil videre også ganske glimrende.
Beck - Morning Phase
Februar 2014 blev så måneden hvor Beck's længeventede næste album blev udgivet. Det blev til en pause på 6 år. Albummet har fået meget fine anmeldelser, og jeg kan tilslutte mig dem. Det er et fremragende album, og allerede nu helt sikkert en kandidat til årets album.
Her er en fin lille gennemgang af Beck og albummet fra the Guardian.
Angel Olsen - Burn Your Fire For No Witness
Et andet album som også udkom i februar var Angel Olsen's Burn Your Fire For No Witness. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har set hendes navn tidligere, men aldrig hørt hendes musik før. Men hendes nyeste album er ganske glimrende med enkelte helt fantastiske numre - især afslutningsnummeret Windows.
Hvis man vil lære hende lidt bedre at kende, så har hun været på besøg ved NPR - Tiny Desk Concert. Det er i øvrigt en glimrende måde at opdage musik på eller høre versioner, som er ændret en del i forhold til albumindspilninger.
Chris Eckman - Harney County
Og så vil jeg også lige gøre opmærksom på dette album, som udkom tilbage i december. Chris Eckman var sammen med Carla Torgerson frontfigurerne i the Walkabouts, som var et af mine favoritbands i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne. Harney County er endnu et soloudspil, og det er samme stil som hans tidligere udgivelser. Den kan varmt anbefales!
De efterladte - Live
I aften er det så tid til årets første koncert, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg skal høre De efterladte for første gang på, og det er på Brændpunktet i Viborg.
Koncerten bliver den første i en fin række af koncerter i marts:
8/3-2014: Cody på Turbinen
13/3-2014: Midlake på Voxhall
14/4-2014: John Grant på Voxhall
Januar har været en god start på musikåret, og der er allerede kommet et par spændende plader, som fortjener et par ord med på vejen.
Damien Jurado - Brothers and Sisters of the Eternal Son
Damien Jurado har jeg altid haft et godt øre til, og han har netop udgivet sit 13. studiealbum. Hans sange har udviklet sig meget siden debuten, hvor der var tale om meget minimalistisk tilgang til musikken - ofte med een akustisk guitar som eneste instrument. DJ nyeste udgivelse er meget anderledes, og selv om den kræver nogle gennemlytninger for at fænge rigtigt, så tror jeg, at det bliver et af de bedre albums i 2014.
Jeg kan varmt anbefale "Bonus sange" fra pladen, som kan høres på Spotify. Her kan man høre en del af sangene i en mere stripped down version, som klæder dem meget som fx på Jericho Road.
Mogwai - Rave Tapes
Mogwai har netop udgivet sit 8. album, og det er rigtig godt. Der er en del elektroniske elementer på pladen, men det lyder stadig meget som klassisk Mogwai, hvilket er en god ting.
S.Carey - Range of Light
Så er der kommet et lille forsmag på S. Carey's nye album, som udkommer 1. april. Han er måske mest kendt fra at være trommeslager mm i Bon Iver, men han har allerede udgivet et album tidligere i eget navn. Det første nummer fra det nye album er i stil med hans tidligere album, som jeg syntes var rigtig godt. Lyt selv!
Uncle Tupelo - No depression
Så er der også godt nyt til alle os, der er vild med country rock/alternative country/americana. Uncle Tupelo's klassiske album No Depression er blevet genudgivet med en masse bonusmateriale.
Mit nytårsforsæt var at begynde og "blogge" lidt mere om musik - nu må vi se om det lykkedes. I første omgang er her en liveoptræden med 2 kunstnere, som lavede nogle af de bedste plader i det forgangne år. Jeg var selv så heldig at være til koncert med Jason Isbell (og Amanda Shires på violin). Det var en forrygende oplevelse. Her kan han så ses sammen med 400 Unit.
