Så blev det tid til årets første koncert, og det blev faktisk en rigtig glimrende en af slagsen. Det var en koncert med kun få lavpunkter og nogle fantastiske højdepunkter. Iron and Wine har på de seneste 2 album haft en 70'er agtig rocklyd, hvilket også var udgangspunktet for aftenens koncert. Det betød dog også, at når der blev spillet numre fra de ældre album, så var de meget forskellige fra de oprindelige. Det led nogle af dem desværre lidt af især den ellers fremragende "Sunset Soon Forgotten". Til gengæld var der andre numre, hvor instrumenteringen virkelig gav numrene et nyt liv herunder "Free Until They Cut Me Down", "House by the Sea" og "Boy with a Coin". Derudover var "Wolves (Song Of The Shepherd's Dog)", som udviklede sig til en energisk jam-session, samt en af mine favoritter "He Lays In The Reins" ret fantastiske.Aftenens højdepunkt var dog uden tvivl ekstranummeret, som var et magisk øjeblik. Sam Beam kom ud alene på scenen med sin akustiske guitar, og begyndte at kommunikere lidt med publikum omkring den forestående Super Bowl, og jokede med om vi ikke selv kunne finde på en tosset sport at følge med i, "like kicking a pighead around" . Herefter slog han guitaren minimalt an og sang "Flightless Bird, American Mouth" næsten ren a cappella. Et smukt øjeblik... (Jeg har vedhæftet den bedste version, som jeg kunne finde på nettet, men det lever desværre ikke rigtig op til Voxhall-versionen.)
Så selvom jeg lidt manglede at han/de spillede Jezebel og Trapeze Swinger, så var det en rigtig stor oplevelse.
