søndag, december 31, 2017

Best Albums 2017

Så er det igen blevet tid til årets liste over i mine øjne bedste musikudgivelser. Der har være mange om buddet, men her er de 10, som fik æren.

10. Hurray for the Riff Raff - The Navigator
The Navigator er Hurray for the Riff Raff 6. album. Musikken er folkrock med en tydelig indflydelse af forsanger Alynda Segarra Puerto Ricanske rødder.



9. Mark Eitzel - Hey Mr Ferryman
Hey Mr Ferryman er Mark Eitzels 12. soloalbum, og det er helt sikkert et af hans bedste til dato. Bernard Butler har produceret, og det er tydeligt, at han har haft en stor indflydelse på albummet. Sangene holder dog stadig også i mere skrabede liveversioner.



8. Father John Misty - Pure Comedy
Pure Comedy er det 3. studiealbum fra J. Tillman under navnet Father John Misty. Det er et mere musikalsk afdæmpet album i forhold til tidligere. Albummet leder mine tanker tilbage til 1970'erne.



7. Grizzly Bear - Painted Ruins
Grizzly Bears udgav deres 5. studiealbum. Painted Ruins er en forlængelse af tidligere udgivelser med en kompliceret tilgang til den gode pop/rocksang, som hele tiden lurer under kaosset.
  


6. Slowdive - Slowdive
I 2017 udgav shoegaze-legenderne deres første album i 22 år. På trods af pausen har bandet formået at lave et meget helstøbt og stærkt comebackalbum. 



5. The National - Sleep Well Beast
The National har med Sleep Well Beast bevæget sig væk fra deres tidligere lyd. Bandet formår dog stadigt at holde det høje niveau fra tidligere udgivelser.



4. The War on Drugs - A Deeper Understanding
A Deeper Understanding er opfølgeren til mesterværket A Lost Dream. Albummet ligger musikalsk tæt op af denne, og kvaliteten er næsten lige så højt.



3. Neil Finn - Out of Silence
Neil Finn er tidligere forsanger for Crowded House, og jeg har altid anset ham som en god sangskriver og sangstemme. Jeg havde dog ikke forventet, at han ville udgive et så godt album som Out of silence er. Albummet er indspillet live over fire dage. Indspilningen blev streamet over nettet, hvilket har givet et indblik i tilblivelsen af albummet.



2. Ryan Adams - Prisoner
Prisoner er Ryan Adams 16. studiealbum. Albummet omhandler hans skilsmisse fra skuespilleren Mandy Moore. Albummet er et af hans bedste, så det kan varmt anbefales.



1. Mount Eerie - A Crow Looked at Me
Albummet omhandler Phil Elverums, som er manden bag Mount Eerie, kones død. Det er et lofi-album med sparsom instrumentering og kan vel til tider karakteriseres som nærmest spoken word. Albummet er naturligt nok fyldt med sorg. Det kan derfor diskuteres, om det er et album, som egentlig ikke skulle være skrinlagt, da det (næsten) er for privat, og om albummet overhovedet har en kunstnerisk værdi.  Man kan dog som lytter ikke undgå at blive dybt berørt af teksterne og Phil Elverums stemme. Jeg har derfor valgt, at albummet er årets bedste.