tirsdag, april 07, 2015

Marts 2015

Koncerter
I marts og starten af april har jeg været til koncert med Evan Dando, The Twilight Sad og Dry the River.

Evan Dando på Atlas var en meget speciel, rodet og ganske underholdende koncert, fx havde Evan Dando dele af setlisten skrevet ned på brød... Jeg kunne godt have ønsket mig, at han havde spillet flere af hans egen numre fra sin karriere istedet for mange af covernumrene. Men vi (publikum) var ikke i tvivl om, at Evan Dando havde en rigtig god aften og nød at optræde for os.

The Twilight Sad på Atlas var desværre en ret kort fornøjelse, da forsangeren James Graham's stemme brød sammen, så det blev kun til godt 7-8 sange. Living Indie har dog et livestream fra deres koncert den 20. april 2015 i London, så for os der gik glip af en stor del af koncerten, så skulle der være mulighed for at se en hel koncert med dem her.

Dry the River på Radar viste, at de var et fantastisk godt liveband, og især de gamle sange fra albummet Shallow Bed blev spillet meget overbevisende og især et af de afsluttende ekstranumre "Shaker Hymns", som blev fremført ude blandt publikum.


Sufjan Stevens - Carrie & Lowell
Jeg har i et tidligere indlæg været omkring Sufjan Stevens nye album "Carrie & Lowell". Det er da også det album, som jeg har gennemlyttet flest gange her i marts måned. Det er helt sikkert på højde med hans tidligere udgivelser, og det kan varmt anbefales.

Hvis man ikke er kendt med hans tidligere musik, så har Consequence of sound en ganske fin gennemgang af 10 af hans sange.

Hvis jeg selv skulle udvælge en sang med ham, så kunne det være "The Lord God Bird", som aldrig har været udgivet på et album, så vidt jeg ved.




Calexico - Edge of the Sun
Calexico har eksisteret i næsten tyve år og har udgivet otte studiealbums. Orkestret udgiver den 15. april 2015 et nyt album "Edge of the Sun".

Calexico's navn er sammentrækning af Californien og Mexico, hvilket også er deres musikalske inspirationskilde med en blanding af folk, americana og mariachi.

På albummet vil der være gæsteoptrædener fra blandt andre Ben Bridwell fra Band Of Horses og Sam Beam fra Iron & Wine. Bandet kan opleves på NorthSide til sommer.

NPR giver mulighed at man kan høre albummet i deres "First Listen".




Jason Isbell - TBA
Jason Isbell udgav i 2013 et af årets bedste albums "Southeastern". Radio.com har lavet et interview med ham omkring hans næste udgivelse, som skulle blive udgivet i år. Den vender jeg sikkert tilbage til, når der er kommet en dato for udgivelsen.


Ingen kommentarer: